Alt om Ztove pander og gryder

Ztoves pander og gryder er udviklet med henblik på at give den absolut bedste madlavningsoplevelse og varmefordeling.

Alt om vores kogegrej

Præcis temperaturstyring af pander og gryder er en helt ny kategori af kogegrej, som på mange måder afviger fra andre pander og gryder på markedet.

Her vil vi beskrive nogle af de design features, der er unikke, og hvorfor Ztove pander og gryder er bedre og varmer mere jævnt end det meste andet på markedet.

Indbygget temperatursensor

indbygget temperatursensor

I bunden af pander og gryder er der en integreret temperatursensor, der kommunikerer trådløst med kogepladen. Temperatursensoren sender kontinuerligt data til kogepladen og fortæller præcis hvilken temperatur panden eller gryden har.

Bunden af pander og gryder er tykkere end normalt. Det er der to årsager til. Den første årsag er, at der skal være plads til temperatursensor og ledning, og den anden er for at opnå en bedre varmefordeling.

Tykke bunde giver en mere jævn varmefordeling

37% bedre varmefordeling

Bunden er lavet af en 3-lags sandwich konstruktion af stål-aluminium-stål. På grund af aluminiums gode varmeledningsevne opnås en hurtig og jævn varmetransport fra kogepladens induktionsspole og ud i hele bunden af pander og gryder. Dette betyder at du får en 37% bedre varmefordeling i forhold til pander og gryder i rent rustfrit stål

Den gode varmefordeling betyder, at du ikke længere skal tænke over, om din mad ligger i midten eller ude i siderne af stegefladen under tilberedning.

Tynde sider

Panderne og gryderne er konstrueret med tynde sider, der ikke er særligt varmeledende. Det betyder at opvarmningen sker mere koncentreret i bunden af dit at dine pander og gryder, og du undgår derfor varmetab op gennem siderne. På den måde holder du varmen der hvor du skal bruge den og sparer samtidigt energi med mindre varmespild.

 

Unikke fordele ved Ztove kogegrej

Teflonbelægning holder længere

Hos Ztove har vi pander med non-stick belægning. Non-stick pander er noget, der findes i næsten alle hjem. Det er også en pande, der ofte bliver beskadiget ved brug.

En af årsagerne til at teflonbelægninger på pander går i stykker, er at de ikke kan tåle at komme over 260 ºC. Over tid begynder belægningen at løsne sig og at gå i stykker grundet den høje varme. Det er ikke et problem, når du bruger Ztove.

Ztoves pander og gryder er udviklet, så temperaturen ikke kan sættes til mere end 250 ºC, hvis den er forbundet til en Ztove kogeplade. Det er sjældent, at der ved almindelig madlavning er brug for at komme over 250 °C og langt det meste kan tilberedes ved under 200 °C, hvor slitagen på teflonbelægningen er langt mindre.

Derfor kan de holde i meget længere tid, forudsat at du undgår mekanisk slid ved brug af metalredskaber og hårde opvaskebørster.

Læs mere i vores indlæg omkring vedligeholdelse af teflon-pander.

Brandsikkerhed

Panderne og gryderne er udstyret med den funktion, at de ikke kan komme op på en højere temperatur end 250 ºC, så længe det er tilkoblet til Ztovesystemet i kogepladen. Derfor er der ikke risiko for, at der opstår oliebrande eller lignende, da temperaturen ikke stikker af.

Drypfri hældekanter

Alle vores pander og gryder er udstyret med funktionelle og drypfri kanter, der gør det let at hælde fra et kogegrej uden at det løber ned af siderne. Din kogeplade bliver ikke beskidt, når du sætter panden eller gryden tilbage på kogepladen.

 

Håndtagets funktioner

Håndtaget på pander og gryder har flere forskellige funktioner udover at indeholde elektronikken, der kommunikerer med kogepladen og styrer temperaturen. Den mest åbenlyse funktion er en krog, der kan bruges til at hænge dem op i, men der er også en række andre gennemtænkte funktioner i håndtaget.

Automatisk tænd & sluk af pander og gryder

For at undgå en tænd/sluk knap på dine pander og gryder har vi bygget et accelerometer ind i håndtaget. Et accelerometer er en elektronisk komponent der kan registrere når panderne og gryderne bevæges.

Når pander og gryder tages i brug vækkes det automatisk af dvale og er klar til at forbinde til kogepladen. Når det ligger i køkkenskuffen, vil det gå i dvale for at forlænge batterilevetiden. Ved normal brug forventer vi at pander og gryder kan holde ca. 1-2 år uden at skifte batteri ved ca. 1 times madlavning dagligt.

Indbygget lysdiode der fortæller om pander og gryders tilstand

farvesignaler Ztove håndtag

Der indbygget et lille LED i håndtaget, der fortæller om pander og gryders tilstand.

  • Intet lys: Pande eller gryde er i dvale og er derfor slukket.
  • Blåt blink: Pande eller gryde er tændt og klar til at forbinde med kogepladen.
  • Grønt blink: Pande eller gryde er forbundet med kogepladen.
  • Rødt blink: Tegn på at batteriet skal skiftes.

Integreret batteridæksel og nemt udskiftelige batterier

Under håndtaget findes et batteridæksel. Pander og gryder bruger et standard CR2032 batteri, som nemt kan udskiftes.

Køb Ztove pander og gryder

Ztove opskrifter