Nemt pandestegt hvidløgsbrød

4
00:20

Hvidløgsbrød er bare et lækkert tilbehør til så mange retter – grillmad, lasagne, suppe, en saftig bøf – you name it!

Denne opskrift er super nem. Det eneste du skal gøre er at røre en hjemmelavet hvidløgssmør, skære et flûte i skiver, komme smørret på og riste det på panden.

Det hjemmelavede hvidløgssmør bringer virkelig et skud af smag til et færdigkøbt brød. Og med temperaturstyring får du nemt en perfekt gylden og lækker skorpe på dit brød, uden at hvidløget eller smørret brænder på.

Ingredienser

Hvidløgsbrød

2 stk. Hvidløgsfed

Frisk persille , en lille håndfuld

100 g Smør, blødt

0.5 tsk. Flagesalt

1 stk. Flûte

Opskriftstrin

1
Hvidløgssmør

Pil hvidløg og riv det fint eller pres det med en hvidløgspresser.

Skyl persillen og hak den fint.

Kom smør, hvidløg, persille og havsalt i en skål og rør det sammen. Det er nemmere at røre sammen, hvis smørret er godt blødt.

2
Hvidløgsbrød

Skær dit flûte i skiver. Smør hvidløgssmør på begge sider af hver skive, helt ud til kanten.

Tag 28 cm panden og tænd den på 180 ºC. Steg brødet i 5-6 minutter på hver side.

Tag brødet af panden og server.

Noter

Hvis du steger hvidløgsbrødet i 24 cm panden, er det nødvendigt at stege ad to omgange. Sørg for at tørre panden af med et stykke køkkenrulle eller lignende imellem første og anden portion, ellers risikerer du at eventuelle rester af smør, hvidløg og persille fra første portion brænder på og sætter sig på hvidløgsbrødet.