Hasselnødde praline i en skål

Nødde praliné – karamelliseret nøddecreme

1
00:20

En hasselnødde praliné, også kendt som en nøddecreme, kan bruges til mange ting. Vi bruger det blandt andet i vores hjemmelavet nutella, men en nødde praliné går også godt som fyld i kager, chokolade eller som smagsgiver i is.

Når du skal lave en nødde praliné, kan karamelliseringen hurtigt stikke af og brænde på. Med temperaturstyring er du sikker på, at gryden ikke bliver varmere end de 200 °C som opskriften angiver.

Ingredienser

Hasselnøddepraliné

25 g Vand

80 g Sukker

120 g Hasselnød

Opskriftstrin

1
Karamelliser nødderne

Kom vand, sukker og hasselnødder i en gryde. Sæt temperaturen til 200 °C.Varm nødderne under omrøring indtil sukkeret og alle nødderne er godt gyldne, det tager ca. 5 minutter.Tag gryden af varmen og hæld nødderne ud på en bageplade med bagepapir. Spred nødderne godt ud og lad dem køle af.

2
Blend nødderne

Når nødderne er kølet af, til tæt på stuetemperatur, så kom dem i en blender og blend dem indtil du får en flydende masse.Det der sker når man blender nødderne er at de bliver hakket så meget i stykker at olien udskiller sig fra dem og massen bliver flydende. Det tager lidt tid at nå det punkt. Først bliver det til et pulver, så en tyk pasta, og til sidst en flydende creme.Du skal blende lidt, skrabe massen ned, blende igen, skrabe og så fremdeles indtil massen er flydende. Det tager ikke så lang tid, men kræver lidt vedholdenhed.

Noter

Hvis du vil have en mørkere og lidt mere bitter smag til din praline, så sæt temperaturen på 210 °C i stedet for 200 °C. Ved den temperatur kan det dog godt finde på at ryge lidt.

FAQ

Om nødde praliné

Spørgsmål om nødde praliné – karamelliseret nøddecreme

Hvad er praline?

Praliné er karamelliserede nødder, der blendes til en glat pasta eller creme.

Praliné kan laves af stort set alle slags nødder – eller kerner for den sags skyld. I denne opskrift har vi brugt hasselnødder, men du kan f.eks. også bruge mandler, valnødder, usaltede peanuts, cashewnødder, solsikkekerner eller en blanding af flere slags nødder.

Prøv også at riste dine nødder, før du bruger dem til at lave pralinéen. Rist nødderne på en tør pande ved 150 ºC (middel varme) i 10-15 minutter afhængigt af nødderne – græskarkerner og solsikkekerner skal dog have lidt kortere tid. Når du rister nødder ændrer smagen sig, og du vil få endnu mere dybde og smagskompleksitet i din praliné.

Desserter