
Klaret smør til stegning
Smør er nok det fedt, der smager allerbedst at stege i. Det er selvfølgelig godt til kød, men er i særdeleshed godt til bagværk som f.eks. æbleskiver. Ulempen ved at stege i smør er at det nemt brænder på, hvis man ikke laver mad med temperaturstyring.
Klaret smør, derimod, er meget nemt at stege med uden at det brænder på, da det kan klare højere temperaturer. Heldigvis er det nemt at lave klaret smør selv. Man skal bare have fjernet vallen, som er den del der brænder på.
95 °C (lav varme) er en ideel temperatur til at smelte smør til klaret smør. Denne temperatur har den fordel, at smørret ikke kommer op at koge. Dette er godt, både fordi det så ikke sprøjter, men især fordi det forhindrer dannelsen af bobler, der vil piske mælkeproteinerne fra vallen rundt i smørret. Vi ønsker nemlig at undgå, at mælkeproteinerne blander sig med fedtet.
Ingredienser
Smør efter behov