Grøntsagsfrikadeller

4
00:45

Disse grøntsagsfrikadeller med rødbede og feta er nemme at lave og smager fantastisk. Server dem med en frisk salat og hjemmelavede pommes frites eller hvidløgsbrød. Du kan også bruge dem som fyld i pitabrød eller forme dem større for at lave lækre burgere.

Når du steger med temperaturstyring, kan du stege dine grøntsagsfrikadeller i smør uden risiko for, at smørret branker.

Opskriften giver 12-14 frikadeller, afhængigt af hvor store du laver dem.

Ingredienser

Grøntsagsfrikadeller

100 g Feta

200 g Rødbede , skrællet

200 g Squash

0.5 stk. Løg , lille

2 stk. Hvidløgsfed

75 g Finvalsede havregryn

2 spsk. Hvedemel

1 tsk. Timian, tørret

0.25 tsk. Rosmarin , tørret

1 tsk. Fint salt

Peber, friskkværnet

3 stk. Æg

Smør til stegning

Opskriftstrin

1
Lav grøntsagsfarsen

Kom salatosten i en stor skål og mos den groft med en gaffel.

Skræl rødbeden, riv både rødbede og squash groft. Pres det værste af væsken ud af grøntsagerne og kom grøntsagerne over i skålen med fetaen.

Pil løget, og riv det fint. Pil hvidløget, riv det fint eller brug en hvidløgspresser. Kom løg og hvidløg op i skålen til grøntsagerne.

Tilsæt havregryn, hvedemel, tørret timian, tørret rosmarin, salt, peber og æg. Rør farsen godt sammen.

2
Steg grøntsagsfrikadellerne

Varm en pande op til 175 ºC. Du kan med fordel bruge den store 28 cm pande, så bør du kunne nøjes med at stege frikadellerne af to omgange.

Kom smør på panden.

Form frikadellerne, brug en stor spiseskefuld fars til hver frikadelle. Flad dem lidt ud så de har en jævn tykkelse.

Steg frikadellerne i 6-7 minutter på hver side. Kom evt. lidt ekstra smør ved, når du vender frikadellerne og steger dem på den anden side.

Tag frikadellerne af panden, og gentag processen med den resterende fars. Du kan med fordel tørre panden hurtigt af med et stykke køkkenrulle for at fjerne eventuelle rester af smør, der er nået at blive lidt brunt.