
Lys kyllingefond
Der er flere måder at lave en god fond på. Men til hverdag er det vigtigst at det er nemt. Fonden skal selvfølgelig koge et stykke tid, men der er meget lidt manuelt arbejde i denne opskrift.
Opskriften bruger en hel kylling til at koge fond på, men den kan bruges bagefter til andre retter, så der ikke er noget madspild. Brug fx kyllingen som fyld i en tærte kyllingen, til stegte ris, pastasalat eller kold hønsesalat.
Ingredients
Kyllingefond
2 stk. Bladselleri
3 stk. Gulerod
1 stk. Løg
1 stk. Hvidløgsfed
1 stk. Kylling
3 stk. Laurbærblad
efter behov Persille
efter behov Timian
1 l Vand
Opskriftstrin
Forberede grøntsagerne
Skær alle grøntsagerne i stykker på ca. 1 cm. Jo mindre stykker jo hurtigere koger smagen ud i fonden.
Skær kyllingen op
Desto mindre vand man laver sin fond på, desto kraftigere bliver smagen. Derfor er det en god idé at splitte kyllingen ad, så den kan pakkes så tæt som muligt nede i gryden.Tag kyllingen og start udefra og arbejd dig indad. Fjerne først lår og derefter vingerne. Skær brysterne fra, og split skroget i 3 dele.Tag kyllingebrysterne fra og gem dem til en anden ret, hvis man koger kyllingebryst til fond, så bliver det sejt og tørt. Det er derfor bedre at bruge dem til noget andet. Nøjes med at koge fond af de stykker der har ben i, her vil kødet stadig være lækkert at spise bagefter.
Kog fonden
Kom først grøntsagerne i en gryde. Læg kyllingen ovenpå med lårene øverst. Pak det hele så tæt sammen som muligt. Tilsæt krydderierne og hæld vandet over. Det hele skal være dækket af vandet. Har du fået fat i en meget stor kylling, skal der muligvis mere vand i.Tænd for 100 ºC og lad det koge i 1 – 1½ time. Når kødet på lårene slipper knoglen er det færdigt – det er også derfor lårene skal øverst, så man kan se når det sker.Si kød og grøntsager fra og du har en færdig kyllingefond.