
Verdens nemmeste Bearnaisesauce
I en almindelig, traditionel bearnaise smelter man smørret i en gryde for sig selv for at fjerne vallen. I denne opskrift laver vi derimod bearnaisesaucen i kun én gryde. På den måde kommer vallen fra smørret med i saucen, hvilket giver en nuanceret smag.
Denne fremgangsmåde er mere eller mindre kun mulig med temperaturstyring, fordi vi kan sætte temperaturen så præcist som vi kan. I opskriften får du alle de vigtige temperaturer du skal bruge, og følger du trinene nøje ender du med en lækker cremet og velsmagende bearnaisesauce som ikke skiller.
Ingredients
Bearnaise
2 spsk. Bearnaiseessens (købt eller hjemmelavet)
Salt efter behov
200 g Smør
2 stk. Æggeblomme
2 spsk. Estragon (frisk eller tørret)
1 spsk. Kørvel (kan undlades)
Opskriftstrin
Monter smørret
Tilsæt æggeblommer
Noter
Hvis du ønsker en tykkere sauce, så tilsæt 3 æggeblommer i stedet for 2.
Er din sauce lidt for tyk, så tilsæt et par dråber vand.
FAQ
Om bearnaisesauce
Spørgsmål om bearnaise
Hvordan får du en bearnaise til at være tykkere?
Er du kommet til at tilsætte for meget væske til din bearnaise, så den er blevet alt for tynd? Så er løsningen faktisk nemmere end du tror. Alt du skal gøre er at tage låget af og lade saucen stå ved 60 °C indtil du skal spise den. På den måde fordamper noget af væsken, og bearnaisen bliver derfor tykkere i konsistensen.
Er du modsat kommet til at lave bearnaisen for tyk, kan du roligt komme et par dråber koldt vand i og røre rundt. På den måde gør du stille og roligt saucen tyndere, pas dog på ikke at tilsætte for meget vand.
Kan en bearnaise varmes op igen?
Hvis du ikke fik spist alt din bearnaise sauce fra dagen før, kan du roligt varme den op igen. Det er vigtigt at den har stået på køl, af ren og skær hygiejniske årsager, men det er ligeså vigtigt, at den bliver varmet ordentligt igennem, hvis du vil undgå ondt i maven.
Varm først en æggeblomme op ved 60 °C. Tilsæt derefter bearnaisesaucen lidt ad gangen under omrøring. Skulle det resultere i at saucen bliver for tyk, kan du komme et par dråber koldt vand i til sidst. Det er efter vores erfaringer den bedste måde at varme bearnaise op på.