Risalamande

10
03:00

Risalamande er en fast del af rigtig mange familiers julemenu – og man forstår jo godt hvorfor! Cremet, fed, med lidt knas fra mandlerne og syre og sødme fra kirsebærsaucen.

Husk at gemme en hel mandel til mandelgaven!

Ingredienser

Risengrød

170 g Grødris

1 l Sødmælk

1 tsk. Salt

Risalamande

100 g Mandler, hele

1000 g Risengrød (1 portion)

40-50 g Flormelis

1-2 spsk. Sherry eller Amaretto - kan undlades

1 stk. Vaniljestang

5 dl Piskefløde 38%

Tilbehør

Kirsebærsauce

Opskriftstrin

1
Kog risengrød

Tilbered en portion risengrød efter fremgangsmåden i den tilknyttede opskrift.

Kom grøden i en skål og lad den køle helt af i køleskabet. Du kan med fordel lave grøden dagen før.

2
Smut mandler

Kom mandlerne i en gryde og dæk med vand.

Sæt temperaturen på 102 ºC og kog dem i 5 minutter.

Hæld koldt vand over, så mandlerne bliver kølet ned og du ikke brænder fingrene. Smut mandlerne.

Hak mandlerne. Groft eller fint, efter smag. Husk at gemme en hel mandel!

3
Lav risalamande

Bland den kolde grød med de hakkede mandler, flormelis og evt. Sherry eller Amaretto (hvis du vil have det i).

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Kom vaniljekornene i en skål med piskefløden. Pisk piskefløden til en let skum, ikke alt for fast, den skal bare danne lette toppe.

Vend et par skefulde af flødeskummet i grøden. Kom derefter alt grøden over i flødeskummet og vend det hele sammen. Rør den hele mandel i og hæld risalamanden over i en serveringsskål.

Kom på køl indtil servering.

4
Servering

Server risalamanden med varm eller kold kirsebærsauce.

Noter

Sherry bryder lige fedmen fra fløden og giver en ekstra dybde i smagen.

Amaretto giver en mild smag af mandel/marcipan, som også er lækker i risalamanden.

Du kan selvfølgelig også holde risalamanden helt simpel og nøjes med vaniljen, især hvis der er børn med ved bordet.