Glaserede grøntsager

4
01:00

Glaserede grøntsager er en af de mest klassiske måder at tilberede grøntsager på i det franske køkken. Det er grøntsager der skæres i små stykker og tilberedes i en blanding af fond, citronsaft, smør og sukker. Fonden koges ind, så det blive en tyk lage der dækker grøntsagerne, der stadig skal have lidt bid til sig. Sødt, surt og lækkert.

Ingredienser

Grøntsager

350 g Gulerod

300 g Bladselleri

350 g Perleløg

Glasering

50 g Smør

1 dl Sukker

2 dl Lys hønsefond

1 dl Citronsaft

1 tsk. Salt

Opskriftstrin

1
Klargør grøntsagerne

Skyl og skræl grøntsagerne. Skær dem i mundrette bidder, 2-3 cm store. Du skal ende op med 1 kg grøntsager i mundrette bidder – du kan erstatte gulerødder, løg og bladselleri med dine yndlings grøntsager. Det er dog vigtigt at grøntsagerne er i nogenlunde lige store stykker, for at de bliver møre på samme tid.

2
Steg grøntsagerne

Brug den store 28 cm pande og tænd for 175 °C. Tilsæt smør, sukker og grøntsager og steg i 5 minutter.

3
Glacer grøntsagerne

Sænk temperaturen til 115 °C. Tilsæt derefter hønsefond, citronsaft og salt.Kog fonden ind, indtil grøntsagerne er dækket af en tyk sirup. Det tager ca. 20-25 minutter.Hvis du ikke synes at grøntsagerne er møre nok, når væsken er fordampet, så tilsæt 1 dl ekstra fond eller vand og fortsæt med at koge ind til grøntsagerne er som du foretrækker dem.