French toast

4
00:30

French toast er en skøn brunchret og en fantastisk måde at få brugt halvgammelt brød på. Det bliver faktisk bedst, hvis brødet er lidt tørt.

Denne ret indebærer, at skiver af brød dyppes i en blanding af mælk og æg, hvorefter det steges på panden. French toast serveres ofte med frisk frugt, ahornsirup og et drys af flormelis.

French toast er en variation af den danske ret “Arme riddere”. Dog er de knap så søde, da brødet ikke vendes i kanelsukker, som det er tilfældet med Arme riddere.

Ingredienser

French toast

4 stk. Æg

2 dl Mælk , gerne sødmælk

2 tsk. Vaniljesukker

1 tsk. Kanel

1 spsk. Sukker

knsp. Fint salt

8 stk. Brød (lyst) i skiver

Smør til stegning

Opskriftstrin

1
Lav æggeblandingen

Kom æg, mælk, vaniljesukker, kanel, sukker og salt i en skål. Pisk det godt sammen med en gaffel eller et piskeris.

2
Dyp brødet i æggeblandingen

Dyp de første 3-4 brødskiver i æggeblandingen, afhængigt af hvor mange der kan være på din pande. Sørg for at dække begge sider godt, og lad dem gerne ligge lidt i æggeblandingen, så de kan nå at suge det til sig.

3
Steg french toast

Sæt en pande til 165 ºC, brug gerne den store 28 cm, så der kan være flere skiver brød på ad gangen.

Kom en klat smør på panden og lad det smelte.

Kom de ægge-dyppede brødskiver på den varme pande. Steg dem i ca. 4 minutter på hver side, eller indtil de er gyldenbrune.

Gentag processen med de resterende brødskiver. Tør evt. panden af med et stykke køkkenrulle mellem portionerne så smør, der er blevet lidt brunt fjernes. Kom frisk smør på panden og steg resten af brødet.

4
Servering

Server din french toast med et drys flormelis, ahornsirup, friske bær, eller hvad du nu ønsker.