Sous vide kyllingelår

4
03:00

Kyllingelår bliver gode og møre med sous vide. Sous vide er også en forrygende måde at tilberede mad på og så varme det op i løbet af ugen. Så det er en god opskrift at have i arsenalet.

Kyllingelårene vakuumpakkes og pocheres over lang tid, hvilket gør dem super møre og saftige – og med temperaturstyring kan du nemt lave sous vide direkte i din gryde.

Ingredienser

Sous vide kyllingelår

4 stk. Kyllingelår

2 tsk. Salt

Stegning

50 g Smør

3 stk. Hvidløgsfed, knust

efter behov Rosmarin

Opskriftstrin

1
Vakumpak lårene
Kom salt på kyllingelårene. Pak lårene ned enkeltvis i hver sin vakuumpose og vakuummer dem. Når kyllingen er pakket enkeltvis, er det nemmere at tage en pose op ad gangen og at få plads til dem i ens gryde. Det giver også bedre cirkulation af vandet.
2
Sous vide
Kom teskeer i bunden af en gryde for at sikre cirkulation, så vandet kommer ordentligt rundt om kyllingen. Kom kyllingen i gryden og dæk den med vand. Skift til sous vide interfacet. Klik på kogezonen og vælg kyllingelår i quickguiden, eller sæt den manuelt til 63 °C i 4 timer.
3
Stegning
Når lårene er færdige, kan de steges med det samme. Sæt en pande på 130 °C og kom smørret på. Når smørret smelter ved 130 ºC, så sprøjter det ikke. Tilsæt grofthakkede hvidløgsfed og rosmarin og steg det gyldent i smørret. Si krydderierne fra. Øg temperaturen til 190 °C. Kom kyllingen på med skindsiden nedad og steg dem i 3 minutter. Vend dem og steg dem i 1 minut på den anden side. Du kan også vælge at køle kyllingen ned og opbevare den i køleskabet i op til 7 dage. Når du skal servere kyllingen, så varm den først op i en gryde med vand ved 55 °C i 1 time, derefter kan du stege dem som beskrevet herover.

Noter

På billedet til opskriften er kyllingen serveret med en nem og lækker tomatsovs, som du kan finde opskriften på lige her.