tre tarteletter på en sort tallerken. Tarteletterne er fyldt med kylling i asparges og toppet med frisk persille.

Tarteletter med kylling i asparges

4
00:30

Fyldte tarteletter passer både perfekt til det store frokostbord, som forret eller til aftensmad. En klassisk mormor-ret som man måske tit glemmer, men elsker at genopdage. Simpel og lækker.

I vores version tilbereder vi kyllingekødet og koger fonden til saucen på samme tid. 103 ºC er den perfekte temperatur til dette, for så er der ingen risiko for, at fonden koger over.

Den tykke og cremede opbagte sovs tilberedes ved 110 ºC. Den skal nemlig varmes rigtig igennem, så melsmagen koges væk. Derefter tilsættes det møre kyllingekød og asparges fra dåse – præcis som mormor gjorde.

Ingredienser

Tarteletfyld - fond og kylling

1 stk. Gulerod

1 stk. Løg

300 g Kylling i tern

2 dl Aspargesvæske (fra asparges på dåse)

1 dl Vand

2 stk. Laurbærblade

10 stk. Hele Peberkorn

1 tsk. Salt

Opbagt sovs

40 g Smør

3 spsk. Mel

3 dl Mælk

240 g Asparges på dåse

Anretning

12 stk. Tarteletskaller

Hakket persille

Friskkværnet peber

Opskriftstrin

1
Forvarm ovnen

Varm din ovn op til 200 °C, så den er klar når tarteletskallerne skal varmes.

2
Tarteletfyld - fond og kylling

Skræl gulerod og løg og skær det i tern. Skær kyllingen i tern. Sæt gryden på 103 °C. Kom grøntsagerne og kyllingen op i gryden. Tilsæt aspargesvæske, vand, laurbærblade, peberkorn og salt. Kom låg på og lad det simre i 15 minutter. Tag kyllingen fra og læg den til side. Si grøntsagerne og krydderierne fra fonden og stil fonden til side.

3
Opbagt sovs

Kom smør i gryden og smelt det ved 135 °C. Når smørret er bruset af så tilsæt melet. Lad det simre i ca. 1 minut for at fjerne melsmagen. Rør rundt indimellem. Øg temperaturen til 110 °C. Tilsæt mælken og lad det simre til sovsen er jævn, rør rundt af og til. Tilsæt fond indtil sovsen har den tykkelse du foretrækker. Den skal ikke være alt for tynd. Kom kylling og asparges op i sovsen. Lad det simre til kyllingen er mør. Smag til med salt.

4
Servering

Kom tarteletskallerne i den forvarmede ovn og bag dem i ca. 5 minutter. Kom fyldet i skallerne og pynt med hakket persille og friskkværnet peber.