En stabel af pandekager. Ved siden af er der en pandekage toppet med syltetøj og sukker.

Pandekager

4
00:45

Denne opskrift er til de klassiske tynde og søde pandekager, som vi alle kender serveret med sukker, marmelade, is og hvad vi nu ellers har af personlige præferencer til fyld og topping.

Temperaturer

Når du skal bage dine pandekager, skal du sætte temperaturen efter det resultat, du ønsker. Det er vigtigt at du forholder dig til, om dine pandekager skal være bløde og lysebrune, eller mørke i farven og sprøde i kanten. 

Ønsker du en blød og lysebrun pandekage anbefaler vi temperaturer omkring 190-195 ºC (høj varme). Ved denne temperatur laves der en nænsom og mild karamelisering, og pandekagen vil være lysebrun når den er gennembagt og du får en pandekage, der er nem at rulle og blød i konsistensen.

Er du derimod mere til en rigtig mormor pandekage med sprød skorpe og en mere mørkebrun farve, så skal du bruge temperaturer mellem 200-210 ºC (høj varme). 

Tips og tricks

Husk at jo længere tid din pandekagedej står, desto tykkere bliver den. For at alle dine pandekager skal være lækre tynde og ens, kan du med fordel komme mælk i dejen løbende. Husk selvfølgelig at røre rundt mens du gør det.

Vi bruger som regel vores non-stick Ztove pande 24 cm, når vi laver tynde pandekager. Så er de altid nemme at vende og de får samtidig en passende størrelse til en tallerken. Du kan sagtens bruge en 28 cm pande, så bliver dine pandekager bare større og du får lidt færre ud af portionen.

Denne opskrift laves med øl, der giver en lækker konsistens og en smule bitterhed, men hvis du ikke er til det, så erstat med danskvand eller mælk

Ingredienser

Pandekager

300 g Hvedemel

knsp. Stødt kardemomme

1 tsk. Fint salt

1 spsk. Vaniljesukker

1 spsk. Sukker

2 stk. Æg

1 dl Øl

3 spsk. Olie

4.5 dl Mælk

Smør til stegning

Opskriftstrin

1
Pandekagedej

Sigt melet i en stor skål. Tilsæt stødt kardemomme, salt, vaniljesukker og sukker og rør det sammen.Kom æg i og pisk med en håndmikser med dejkroge indtil det bliver til krummer. Tilsæt øl og pisk lidt mere.Tilsæt olie og tilsæt derefter mælken lidt ad gangen indtil du får en rimelig fast, men jævn dej. Klumperne skal røres ud af dejen inden alt mælken tilsættes, hvis dejen når at blive meget tynd, er det svært at piske klumperne ud.Når klumperne er pisket ud, så tilsæt resten af mælken til du får en lind dej. Skift evt. dejkrogene ud med piskeris, når du når hertil.Lad derefter gerne dejen hvile i 30 minutter i køleskabet, hvis du har tid til det.

2
Steg pandekagerne

Start programmet ved at trykke på den lille play-knap. Panden varmer nu op til 140 ºC.Kom lidt smør på panden og lad det smelte.Kom derefter pandekagedej på panden og drej panden rundt, så dejen fordeles på hele panden. Programmet øger nu automatisk temperaturen til 195 ºC, følg programmet og bag pandekagen i 2 minutter på hver side.Tag pandekagen af og kom dej på til den næste. Fortsæt til alt dejen er brugt. Hvis dejen bliver lidt for tyk undervejs, så tilsæt en smule mere mælk.Hold evt. pandekagerne varme i ovnen imens resten bages færdig.