Stegt spidskål med hasselnødder
4
00:30
Stegt spidskål er en nem måde at tilberede grønt på, og så er det et super lækkert tilbehør til både kød og fisk.
Du kan altid ændre krydderierne og nødderne, så det passer til det du vil servere kålen til.
Ingredienser
Stegt spidskål
50 g Hasselnødder
1 stk. Spidskål
2 stk. Rosmarin , kviste
25 g Smør
Salt
Peber
Citronsaft fra ½ citron
Opskriftstrin
1
Rist hasselnødderne
Tænd panden på 150 ºC og rist nødderne i 12-15 minutter, til de dufter lækkert og ristet. Ryst panden af og til.Imens nødderne ristes, forberedes kål og rosmarin.
2
Forbered kål og rosmaring
Skyl spidskålen og fjern evt. de yderste blad. Skær kålen over i kvarte, så du får fire både. Behold stokken, den er med til at holde sammen på kålen.Skyl rosmarinen og hak den fint.
3
Steg kålen
Hæld de ristede nødder over i en skål.Lad panden blive på 150 ºC. Kom smør og rosmarin på og lad smørret smelte.Kom kålen på med skæresiden nedad og steg under låg i 8 minutter på den første skæreside. Hvis kålen ikke er så stor, kan den lige være i 24 cm panden, ellers brug gerne 28 cm panden.Vend kålen og giv den 8 minutter på den anden skæreside, stadig under låg. Tag panden af varmen.
4
Server
Smag til med salt, peber og citronsaft.Hak hasselnødderne groft og drys dem over den stegte kål. Server.
Noter
Når hasselnødderne ristes, vil skallen løsne sig. Rul evt. de afkølede nødder i hænderne så skallen falder af.