Amerikanske pandekager med blåbær

4
00:30

Tykke, luftige og lækre blåbærpandekager. Du er sikker på at blive populær, hvis du laver det til weekendmorgenmaden. Godt med sirup på og evt. en klat smør, der kan smelte ned over. Så er morgenen reddet.

Blåbærrene giver lidt syre som er en god kontrast til smørret og siruppen, men hvis du ikke er til blåbær, kan du undlade dem. Hvis det skal være ekstra overdådigt, kan du erstatte blåbærrene med chokoladeknapper.

Når du steger pandekager med temperaturstyring, er du sikker på at den første pandekage bliver lige så god som den sidste.

Ingredienser

Pandekagedej

240 g Hvedemel

0.5 tsk. Natron

0.25 tsk. Salt

3 stk. Æg

4 dl Kærnemælk

1 spsk. Vaniljesukker

1 spsk. Sukker

Ekstra

150 g Blåbær

Smør til stegning

Ahornsirup til servering

Smør til servering

Opskriftstrin

1
Bland det tørre

Kom mel, natron og salt i en skål og rør det sammen.

2
Bland det våde og pisk æggehviderne

Del æggene i blommer og hvider, pas på at der ikke kommer blomme i hviderne.

Kom æggeblommer, kærnemælk og vaniljesukker i en skål og rør det sammen.

Kom æggehviderne i en anden skål og tilsæt sukker. Pisk æggehviderne til de er helt stive og kan vendes på hovedet uden at falde ud af skålen.

3
Rør dejen sammen

Hæld kærnemælksblandingen over i melblandingen og pisk det godt sammen, indtil der ikke er flere klumper. Dejen er lidt tyk her, men det ændrer sig når æggehviderne kommer i.

4
Vend hvider og blåbær i dejen

Vend æggehviderne i dejen, til der ikke er flere hvide klumper. Gør det lidt forsigtigt, så du ikke slår luften ud af hviderne.

Vend til sidst blåbærrene i dejen.

5
Steg pandekagerne

Tænd panden på 190 ºC. Kom en lille klat smør på panden (kun ganske lidt) og fordel det over panden. Hæld dej på panden, et par skefulde per pandekage. Steg pandekagerne i 2½ – 3 minutter på hver side.

Gentag indtil alle pandekagerne er stegt.

6
Servering

Server pandekagerne lune gerne med ahornsirup og en tynd skive smør ovenpå.