Risengrød der ikke brænder på

Med Ztoves præcise temperaturstyring kan du nemt, efter at mælken er kommet i kog, koge risengrøden færdig ved 100 ºC. Så er du sikker på, at risengrøden ikke brænder på, og at julehyggen bevares.

Udforsk Ztove

Risengrød

Risengrød sætter sig nemt fast eller brænder endda på i bunden af gryden. Du skal stå konstant over den og røre og røre for at undgå, at den sætter sig i bunden. Hvis du laver risengrød på den klassiske måde, tager det ca. 45 minutter at koge grøden, hvor du skal stå og røre i den næsten hele tiden.

Mange opskrifter på risengrød starter ved at lidt vand varmes op sammen med risene, før mælken tilsættes. Det er for at undgå at mælken brænder på, som kan ske, hvis den hældes i en gryde, der er nået at blive rigtig varm. Vandet sikrer at temperaturen i gryden ikke er over 100 ºC, og mælken derfor ikke brænder på med det samme. Med Ztove er det ikke nødvendigt at tilsætte vand, da temperaturen kan styres præcist, så bunden af gryden aldrig bliver for varm.

En skål med risengrød, toppet med kanelsukker og smørklat.

Risengrød under dynen

I stedet for at stå og røre konstant i risengrøden kan du vælge at komme risengrøden ind i sengen, også kendt som den gamle høkasse-metode. Her koger du grøden op under omrøring og kommer den derefter ind i sengen under dynen. Her skal grøden stå i nogle timer, hvor eftervarmen tilbereder grøden. Det er en nem og energieffektiv metode, hvor grøden ikke brænder på.

Ulempen ved denne metode er, at du ikke kan styre temperaturen. Når grøden står på eftervarmen i så lang tid, vil temperaturen på grøden sænkes, hvilket giver en del mikroorganismer rigtig gode vækstmuligheder.

En stor del af mikroorganismer har de bedste vækstbetingelser mellem 10-65 ºC, her går formeringen rigtig hurtigt. Problemet er, at de fleste sygdomsfremkaldende mikroorganismer netop også trives i dette temperaturinterval. Derfor er det rigtig vigtigt, at ens mad er i det kritiske temperaturinterval 10-65 ºC i så kort tid som muligt. Det er derfor uhensigtsmæssigt at komme grøden under dynen i flere timer, da du ikke har kontrol over temperaturen. Af samme årsag er det vigtigt, uanset hvordan du laver din risengrød, at du køler den hurtigt ned. Så kommer grøden hurtigst muligt ud af det kritiske temperaturinterval.

Risengrød i ovnen

En anden metode, du kan vælge, er at lave grøden i ovnen. Dette kræver, at du har en stegeso, støbejernsgryde eller en anden gryde, hvor både gryde og låg kan tåle at komme i ovnen. Ved denne metode kommes grøden i en ca. 125 ºC varm ovn, så der ikke er risiko for vækst af bakterier. Du skal dog røre ca. hvert 10. minut, for at sikre at grøden bliver jævnt tilberedt.

Ulempen ved denne metode er, at det er dyrere i strøm, at have ovnen tændt frem for ét enkelt blus på komfuret.

To skåle med risengrød, toppet med kanelsukker og smørklat.

Risengrød med Ztove

Med temperaturstyring kan du kombinere fordelene ved de forskellige metoder. Du kan koge grøden på dit komfur, men sætte temperaturen konstant på 100 ºC. Ved denne temperatur tilberedes grøden langsomt, så den ikke brænder på i bunden. Det er altså lidt ligesom metoden med risengrød under dynen, men uden risiko for vækst af bakterier, da temperaturen holdes på de 100 ºC.

Først koges mælken hurtigt op ved 115 ºC. Ved denne temperatur brænder mælken ikke så nemt på. Derefter koges grøden færdig ved 100 ºC i 2 timer. Du skal bare røre ca. hver halve time, grøden brænder ikke på og temperaturen bliver ikke så lav, at bakterier kan formere sig.

Du finder hele opskriften på risengrød her, og i videoen herunder kan du se, hvordan du nemt kan lave risengrød med Ztove.

Mere om risengrød

Vil du vide mere om risengrød, så har vi samlet en masse ekstra viden lige her. Bare fold spørgsmålene ud, og bliv klogere på julens mest populære grød.

Klatkager af risengrød

En god måde at bruge en rest risengrød på er at lave klatkager. Rør æg, vaniljesukker og hvedemel eller havregryn i din grødrest.

Tænd panden på 175 ºC og kom smør på. Kom klatter af dej på og steg i ca. 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og lækre. Du finder hele opskriften her.

Server dine nybagte klatkager med sukker, jordbærsyltetøj eller hindbærmarmelade.

Kanelsukker - det bedste blandingsforhold

Hvad er risengrød uden kanelsukker?

Det virker simpelt at lave kanelsukker, det er jo bare sukker og stødt kanel, der skal røres sammen. Men det kan faktisk være svært at ramme blandingsforholdet helt rigtigt, hvis du bare laver det på slump. Vi anbefaler at du blander 1 dl sukker med 1½ spsk stødt kanel. Kom kanelsukkeret i en beholder med låg, og du er klar til, når trangen til risengrød eller havregrød melder sig.

Hvad er grødris?

Grødris er korte runde riskorn, der er blevet poleret. Modsat de andre rissorter som vi bruger i madlavning, såsom jasminris og basmatiris, koger grødris ud når de bliver kogt. Derfor er de også velegnet til at koge grød på, da riskornene koger lidt ud og derfor er med til at tykne grøden.

Hvilken mælk skal jeg bruge til risengrød?

Risengrød laves traditionelt på komælk, ofte sødmælk. Sødmælk er et godt valg til risengrød, da den har et højere fedtindhold end letmælk, minimælk og skummetmælk. Dermed bliver grøden mere cremet og fyldig i smagen.

Du kan dog sagtens bruge en anden mælk med lavere fedtindhold end sødmælk, eller endda mælkeerstatning såsom havremælk, kokosmælk, mandelmælk eller sojamælk.

Vegansk risengrød

Risengrød laves traditionelt på komælk, ofte sødmælk. Men du kan nemt erstatte komælken med din yndlings plantedrik, for at lave vegansk risengrød. Det eneste du skal være opmærksom på er, at grøden tager smag af den type plantedrik, du bruger. Så hvis du f.eks. laver risengrøden på kokosmælk, får du en grød med et eksotisk strejf af kokos.

Laktosefri risengrød

Risengrød laves traditionelt på komælk, ofte sødmælk, som jo indeholder mælkesukkeret laktose. Hvis du gerne vil lave laktosefri risengrød, kan du enten vælge at lave grøden på en vegansk mælkeerstatning, eller du kan lave det på laktosefri mælk.

Hvis du vælger at lave din risengrød på laktosefri mælk, skal du være opmærksom på at grøden kan blive let lyserød i farven. Det skyldes at laktosefri mælk er tilsat enzymet laktase, som spalter mælkesukkeret laktose til galaktose og glukose, som laktoseintolerante godt kan tåle. Disse to sukkerarter bliver lettere omdannet til karamel ved opvarmning end laktose gør. Hvilket er med til at give risengrød lavet på laktosefri mælk en rødlig eller brunlig farve. Dette kan undgås ved, at grøden ikke bliver for varm i bunden af gryden. Du kan derfor med fordel røre ofte, så varmen bliver fordelt i grøden og bruge Ztoves temperaturstyring, så du sikrer at bunden af gryden ikke bliver for varm.

Når det er sagt, er der intet i vejen for at spise grøden, hvis den har gået hen og fået en rødlig farve. Grøden fejler ingenting, men den har jo ikke den klassiske hvide farve, som vi kender risengrød for.

Se flere juleopskrifter

Se alle opskrifter