Sous vide uden ekstra udstyr
Forestil dig, at du kan tilberede perfekt mørt kød eller sprøde grøntsager, uden at skulle holde øje med temperaturen eller bekymre dig om overkogning. Sous vide er en madlavningsteknik, hvor maden tilberedes ved en præcis temperatur i et vandbad, som normalt kræver særligt udstyr som kar og stave.
Med Ztove er den funktion indbygget direkte i kogepladen.
Du kan opnå den samme præcise temperaturstyring direkte på din kogeplade, hvilket ikke bare sparer dig plads i køkkenet, men også gør sous vide nemmere og mere tilgængeligt i din hverdag.
Så nemt er det at lave Sous Vide med Ztove
Når du har valgt din Ztove gryde, indstiller du blot temperaturen direkte på kogepladen eller i din app, og Ztove sørger for, at den holdes stabil hele vejen igennem – præcis som med traditionelt sous vide-udstyr, nu bare uden besværet.
Forestil dig nu en perfekt tilberedt ribeye, svinekæber der falder fra hinanden, eller saftige grøntsager med bevaret sprødhed – alt sammen tilberedt sous vide direkte i din gryde.
I Ztove-appen finder du masser af opskrifter, der guider dig til perfekte resultater hver gang, hvad enten du vil tilberede kød, grøntsager eller noget helt tredje:
- Ribeye sous vide
- Kartofler sous vide
- Svinekæber sous vide
- Hel kylling sous vide
- Mange andre opskrifter på blandt andet grøntsager sous vide
3 ting du skal prøve med Sous Vide
Vi har tilberedt mange ting sous vide i vores køkken. De følgende 3 tilberedninger synes vi, at du bør prøve.
Ribeye sous vide
Det er ofte en blanding af en smule videnskab, instinkt og erfaring, der afgør hvor godt du steger dine bøffer derhjemme. Dertil kommer kødets kvalitet, udskæringens tykkelse og dens interne starttemperatur. Med sous vide kan du få en ensartet farve og temperatur gennem hele din bøf, samtidigt med, at du sikrer en smagfuld stegeskorpe.
Kartofler sous vide
Vidste du, at du fjerner enormt mange gode ting fra kartofler, når du koger dem? Hvis du tilbereder kartofler ved en lavere temperatur i længere tid, beholder du både gode mineraler og vitaminer, som ellers ville være kogt ud i vandet.
Der er også den fordel, at de aldrig koger over, og du har et langt større vindue, hvor de er færdigtilberedte uden at være hverken under- eller overkogte.
Hel kylling sous vide
Når du har en hel kylling, eller en and, kan det være svært at få en ensartet tilberedning på alle delene. Normalt skal brystet have en kortere tilberedning end lårene, som er mindre, men mere fedtholdige og kan holde sig mere saftige ved højere temperaturer.
Ved at tilberede hele kyllingen sous vide, skal du blot sørge for, at dit skind er sprødt, når du serverer kyllingen. Sous vide metoden gør, at du får en kylling, der er lækker, smagfuld og saftig hele vejen igennem.
Prøv lækre Sous Vide opskrifter derhjemme
Hvad enten du vil imponere dine gæster eller familie med lækker mad, eller gerne vil øge kvaliteten af retter til dig selv, så bør du eksperimentere med sous vide teknikken. Den kan bruges både til kød og grøntsager. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.
Vi har haft Karsten Tanggaard på besøg, hvor vi snakker om sous vide med og uden plastik. Når vi siger sous vide uden plastik, er der egentlig tale om en sprængning i salt og sukker-lage, men tilberedningsteknikken med Ztove er den samme.
Karsten Tanggaard er forfatteren bag nogle af de mest solgte sous vide bøger i Danmark. Du kan følge opskrifterne i hans bog 1:1 med Ztoves køkkensystemer.
Få Ztove i dit køkken
Vil du gerne lave mad med temperatur i stedet for trin 1-9? Så skal Ztove være din næste kogeplade.