Friture med sprøde resultater

Opnå lige så sprøde friturestegte pomfritter som på en restaurant. Med Ztove behøver du ikke at bekymre dig om, at din olie er for varm eller for kold.

Opnå restaurantkvalitet i dit eget køkken

Temperaturstyring betyder fuld kontrol når du frituresteger. Når du kan styre temperaturen på din olie, kan du opnå de samme resultater, som du møder på restauranter. Uanset hvad du gerne vil komme en tur i ønskebrønden, skal du ikke længere gætte dig til hvornår din olie er for varm eller for kold.

Der er en del retter, der med fordel kan frituresteges, men man får dem oftest på restaurant, fordi friturestegning derhjemme er noget bøvl. Restauranterne investerer i meget store apparater, der tit kan koste op mod 100.000 kr. Her kan temperaturen styres, og derfor kan de altid opnå sprøde resultater.

Hvor varm skal olien være til friture?

Oliens temperatur er altafgørende når du frituresteger. Hvis den er for kold, trækker meget olie ind i maden. Maden bliver derved mere fed og du får et mere slattent resultat. Det er dog også vigtigt at olien ikke er for varm. Hvis olien er meget varm risikerer du, at maden når at brænde på, inden den er færdigtilberedt.

Mellem 160 ºC – 200 ºC er godt

Når du frituresteger, skal temperaturen være mellem 160 ºC – 200 ºC. Temperaturen skal holdes så stabilt som muligt, for at opnå det bedste resultat. Her er Ztove rigtig god, endda bedre end den almindelige frituregryde du kan købe.

Den klassiske frituregryde der skal i stikkontakten, tilfører 2 KW effekt (kan variere). Når du bruger en gryde på Ztove tilføres der 3,5 KW. Det vil sige, at temperaturen kan stabiliseres langt bedre end normalt. Olien kan falde helt ned til 40 ºC, når du lægger maden i olien. Det er meget væsentligt for et godt resultat, at temperaturen hurtigt kan komme tilbage hvor den var, inden maden kom i olien. Faktisk er værdien af den høje effekt så stor, at du med Ztove kan friturestege frosne pommes frites fra kold olie, og stadig få det samme sprøde resultat som du er vant til. Den høje effekt er med til at sikre et sprødere resultat, den gør at du kan have flere råvarer i olien på èn gang og at maden bliver hurtigere tilberedt.

Hvilken olie skal man bruge, når man frituresteger?

Vegetabilske olier, der har et højt røgpunkt, er bedst til friturestegning. Her snakker vi raffineret solsikkeolie, jordnøddeolie og rapsolie – rapsolie er særligt velegnet. Der findes også blandingsprodukter, altså olie, der består af en blanding af forskellige typer olie, der er velegnet til friture.

Generelt anbefaler vi at du bruger olie af en god kvalitet. Det kan virke dyrere, men den kan genbruges op til 10 gange. Du skal bare sørge for at opbevare den ordentligt og si madrester fra, når du hælder den tilbage i beholderen. Du skal dog være opmærksom på, at olien kan tage en smule smag fra den mad, du tidligere har tilberedt i den, men ikke noget der betyder særlig meget.