Alt om friskost

Når du laver hjemmelavet ost, er det vigtigt at kunne fastholde den samme lave temperatur under hele tilberedningstiden, med Ztoves temperaturstyring kan du netop det. I dette indlæg gennemgår vi ostetyper og fremgangsmåden til hjemmelavet flødeost.

Hvad er friskost?

De fleste kender nok friskost som enten Philadelphia eller Buko smøreost, som du kan købe i supermarkedet, men friskost er så meget mere end bare flødeost.

Friskost er en type ost, hvor osten hverken er blevet presset eller modnet ved lagring. Det er altså en ost, der kan laves på forholdsvis kort tid, og som er klar til at blive spist umiddelbart efter, den er blevet lavet. Friskost kan fås med forskellige konsistenser; nogle typer er bløde og cremede, andre grynede, og andre igen mere faste. Du kan lave alle typer friskost i din Ztove gryde. Det handler blot om temperatur, tid og de rigtige ingredienser.

Hjemmelavet pikantost smøres på en skive brød

Hvilke typer af friskost findes der?

Friskost er, som sagt, ikke bare friskost. De forskellige typer har forskellig konsistens og smag. Af typer af friskost kan der blandt andet nævnes: Hytteost, ricotta, flødeost, kvark, mozzarella, burrata, feta, mascarponeost, rygeost, fromage frais, fromage blanc og halloumi.

Hjemmelavet friskost

Fremgangsmåden for at lave friskost afhænger af den specifikke type friskost, du ønsker at lave. Uanset hvilken type friskost du laver, er der to ting, der er vigtige – den rigtige temperatur og at vallen får tid til at skille sig fra ostemassen. Herunder beskriver vi processen for at lave hjemmelavet flødeost.

Flødeost der er ved at blive drænet

Hjemmelavet flødeost

Når du laver hjemmelavet flødeost, har du i virkeligheden kun brug for to ingredienser – kærnemælk og fløde. Kærnemælken bidrager med mælkesyrebakterier, som de store osteproducenter normalt tilsætter direkte. Men i hjemmekøkkenet er det nemmere bare at bruge kærnemælk. Mælkesyrebakterierne påvirker ostemassen, så vallen skiller sig fra, når massen varmes op. Derfor er det også vigtigt, at massen ikke varmes for højt op, så mælkesyrebakterierne ikke dræbes.

Flødeost skal varmes op til 75 ºC, og så skal massen stå i 3 timer ved 75 ºC, hvor mælken får tid til at skille sig i ostemasse og valle. Ztove gør det nemt at holde en konstant temperatur på 75 ºC under hele tilberedningstiden. Du risikerer derfor hverken, at blandingen bliver for varm, så mælkesyrebakterierne dræbes, eller at blandingen bliver for lav i temperaturen, så der opstår optimale vækstforhold for patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier. Når vallen har skilt sig fra ostemassen, skal det hele hældes over i en si beklædt med et osteklæde eller et rent viskestykke. Lad herefter vallen dræne fra i køleskabet natten over, og så er flødeosten faktisk klar.

Vores udførlige opskrift på hjemmelavet flødeost finder du lige her. I videoen herunder kan du se hele fremgangsmåden og få inspiration til smagsvarianter. Lav f.eks. din egen hvidløgsost, flødeost med purløg, eller hvad med en hjemmelavet pikantost?

Smagsvariationer på hjemmelavet flødeost

Når du køber flødeost, er der et hav af smagsvarianter at vælge imellem. Derfor er det oplagt, når du laver hjemmelavet flødeost, at give kreativiteten frit spil og lave din helt personlige flødeost. Der er mange smagsvariationer, der passer godt til den cremede ost. Her har vi samlet nogle forslag:

  • Hvidløgsost – tilsæt fintrevet hvidløg til din flødeost.
  • Flødeost med purløg – tilsæt finthakket purløg til din flødeost.
  • Pikant ost – tilsæt tørret stødt paprika og løgpulver til din flødeost.
  • Flødeost med laks – tilsæt finthakket koldrøget laks og dild til din flødeost.
  • Flødeost med chili – tilsæt finthakket frisk chili til din flødeost.

Disse variationer giver din flødeost en ekstra dimension og tilføjer forskellige smagsoplevelser.

Hjemmelavet flødeost med purløg

Mere om friskost

Hvis du er mere nysgerrig på friskost med Ztove, så tag et kig her, måske har vi et svar på dit spørgsmål.

Er friskost mere klimavenlig end fast ost?

Ja, det er det. Én af årsagerne er, at der bruges mindre mælk til 1 kg friskost end til 1 kg fast ost som f.eks. danbo, cheddar eller gouda. Så hvis du vil spise mere klimavenligt, men ikke vil undvære din ost, kan du med fordel vælge friskost.

Hvad er forskellen på friskost og flødeost?

Friskost er betegnelsen for alle ostetyper, hvor osten hverken presses eller modnes ved lagring. Flødeost er en type af friskost, men der findes mange andre typer af friskost udover flødeost.

Hvad er flødeost?

Flødeost er en mild og cremet ost, der er så blød, at den nemt kan smøres ud på f.eks. et stykke brød. Flødeost fås i mange smagsvarianter, men den helt klassiske har en meget neutral og mild smag og bruges også til bagning, specielt i den klassiske cheesecake.

Hvordan laver man flødeost?

Med Ztove er det nemt at lave flødeost. Du kan lave hjemmelavet flødeost ved at varme en blanding af kærnemælk og piskefløde op til 75 ºC i din gryde. Derefter skal blandingen have lov til at stå uforstyrret i 3 timer ved de 75 ºC, så vallen kan få lov at skille sig fra stille og roligt. Herefter skal massen sies gennem et osteklæde eller viskestykke, gerne natten over, så alt vallen har tid til at dryppe fra. Og så har du faktisk din hjemmelavede smøreost. Smag den til med salt og hvad du ellers ønsker af krydderier.

Du finder den fulde opskrift på hjemmelavet smøreost her.

Hvordan laver man friskost?

Hvordan man laver friskost kommer an på hvilken friskost det drejer sig om. Der findes mange forskellige typer af friskost, herunder mozzarella, flødeost, ricotta, hytteost og kvark. Alle ostene laves ud fra forskellige fremgangsmåder.