Manhattan-style Strawberry Cheesecake

Cheesecake
Cheesecake med jordbær er cremet, sød og syrlig. Det er en klar favorit!

Manhattan-style strawberry cheesecake er normalt en stor bagt cheesecake, men i denne version er den portionsanrettet og pocheret i panden ved 95° i 30 minutter.

Smagen og indholdet er dog helt det samme - bestående af den obligatoriske sprøde kiksebund kombineret med luftig ostecreme og jordbær.

Ingrediensliste

Til 5 personer

Kiksebunden

5 stk Digistive kiks

2 tsk sukker

2 gram smør

Ostemassen

250 gram mascarpone

60 gram sukker

0,5 stk vaniljestang (kornene)

3 spsk creme fraiche 38%

1 stk æg

1 stk revet citronskal

1 spsk maizena

100 gram jordbærmarmelade

Fremgangsmåde


1 Lav cremen

Bland alle ingredienserne. Rør rundt indtil alt sukkeret er opløst. Hæld den i formene.

2 Lav kiksebunden

Knus kiksene til krummer med en kagerulle eller et glas/flaske. Sæt panden på 195°C og kom krummerne på. Brun dem lidt og kom så smørret på. Lad det hele brune et par minutter til du er tilfreds med farven.

3 Lav cremen

Riv citronskallen op i skål med mascarpone. Bland sukker og maizena. Kom det i skålen. Tilsæt resterende ingredienser. Rør det sammen til en ensartet creme. Helst uden at bruge piskeris, da det kan piske luft ind i. Det vil vi ikke have.

4 Bag kagerne

Sæt de 5 ramekiner (8,5 cm x 4 cm) i panden. Fordel cremen i dem. Kom en spsk jordbærsyltetøj i hver. Fordel det så godt som muligt på toppen. Pres det evt lidt ned i ostemassen. Hæld vand i panden op til kanten af cremen. Tænd panden på 95°C og dæk skålene med folie eller bagepapir så der ikke kan dryppe vand fra låget ned i kagerne. Bag dem i 30 minutter.

5 Noter

Den lille pande på 24 cm kan kun bage 3 ramekiner ad gangen.

Se hvordan du laver strawberry cheesecake med Ztove