Kyllingefond i gryde

Lys kyllingefond

4
01:15

Der er flere måder at lave en god fond på, men til hverdag er det vigtigste, at det er nemt. Fonden skal selvfølgelig koge et stykke tid, men der er meget lidt manuelt arbejde i denne opskrift.

Opskriften bruger en hel kylling til at koge fond på, men den kan bruges bagefter til andre retter, så der ikke er noget madspild. Brug f.eks. kyllingen som fyld i en tærte, til stegte ris, pastasalat eller kold hønsesalat.

Det er en simpel og nem opskrift. Bare kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i ca. 1½ time ved 100 ºC. Det giver smagen fra alle ingredienserne god tid til at trænge ud i fonden, samtidig med at der ikke er nogen risiko for at fonden koger over.

Ingredienser

Kyllingefond

2 stk. Bladselleri

3 stk. Gulerod

1 stk. Løg

1 stk. Hvidløgsfed

1 stk. Kylling

3 stk. Laurbærblad

efter behov Persille

efter behov Timian

1 l Vand

Opskriftstrin

1
Forberede grøntsagerne

Skær alle grøntsagerne i stykker på ca. 1 cm. Jo mindre stykker jo hurtigere koger smagen ud i fonden.

2
Skær kyllingen op

Desto mindre vand man laver sin fond på, desto kraftigere bliver smagen. Derfor er det en god idé at splitte kyllingen ad, så den kan pakkes så tæt som muligt nede i gryden.Tag kyllingen og start udefra og arbejd dig indad. Fjerne først lår og derefter vingerne. Skær brysterne fra, og split skroget i 3 dele.Tag kyllingebrysterne fra og gem dem til en anden ret, hvis man koger kyllingebryst til fond, så bliver det sejt og tørt. Det er derfor bedre at bruge dem til noget andet. Nøjes med at koge fond af de stykker der har ben i, her vil kødet stadig være lækkert at spise bagefter.

3
Kog fonden

Kom først grøntsagerne i en gryde. Læg kyllingen ovenpå med lårene øverst. Pak det hele så tæt sammen som muligt. Tilsæt krydderierne og hæld vandet over. Det hele skal være dækket af vandet. Har du fået fat i en meget stor kylling, skal der muligvis mere vand i.Tænd for 100 ºC og lad det koge i 1 – 1½ time. Når kødet på lårene slipper knoglen er det færdigt – det er også derfor lårene skal øverst, så man kan se når det sker.Si kød og grøntsager fra og du har en færdig kyllingefond.

FAQ

Om kyllingefond

Spørgsmål og svar om kyllingefond

Hvad er forskellen på kyllingefond og hønsefond?

Kyllingefond er lavet på kød og knogler fra kyllinger, hvor hønsefond er lavet på høns. Nu til dags kan du nærmest kun få fat i kyllinger, forskellen er heller ikke stor og smagen er mere eller mindre det samme.

Du kan fint bruge begge typer fond til de samme opskrifter og retter. Hvordan du laver en god kyllingefond, kan du se i vores opskrift på “Lys kyllingefond”, hvor vi både deler den rigtige temperatur, kogetid og hvilke ingredienser, der giver den bedste smag.

Hvad kan man bruge kyllingefond til?

En god og lækker hjemmelavet kyllingefond kan bruges til mange ting. Kyllingefond bruges til at give smag til saucer, supper og gryderetter, prøv f.eks. at lave den klassiske klare suppe med kød- og melboller, hvor kyllingefonden spiller en stor rolle. 

I vores opskrift på kyllingefond bruger vi hele kyllingen til at koge fond på, undtagen kyllingebrysterne. Du kan bruge det kogte kød til andre retter, når fonden har kogt færdig. På den måde får du både en god fond, men du får altså også lækkert og mørt kyllingekød, som du kan bruge i en pastaret, tærte eller hønsesalat.