Åben kort

Find nærmeste butik

Stegt hvid fisk

4
00:15

Der findes mange forskellige former for hvid fisk, fra torsk til fjæsing. De skal alle steges på forskellig vis afhængigt af deres tykkelse, men metoden har alligevel meget tilfælles. I denne opskrift får du en generel retningslinje til at stege de fleste typer af hvid fisk.

Ingredienser

Stegt hvid fisk

Smør efter behov

4 stk. Torsk eller anden hvid fisk

Salt efter behov

Opskriftstrin

1
Varm panden op

Kom smør i en pande og varm den op til 180 °C.

2
Steg fisken

Kom fisken på den varme pande og steg den på den første side i ca. 4-6 minutter.

Hvid fisk skifter farve fra gennemsigtig til hvid, når den er tilberedt. Denne farveændring kan man se bevæge sig op ad fisken, mens den steger. Når den hvide farve når helt op til den ustegte side, og der er dannet en hvid kant, så vend fisken og steg den i yderligere ½-1 minut på den anden side, afhængigt af hvor tyk din filet er.

Det kan være en god idé at bruge et kødtermometer, hvis fisken er tyk nok til, at det er muligt. Fisken bør have en kerntemperatur på ca. 45 °C, når den er færdig.

Drys fisken med salt på begge sider lige efter stegningen.