Vælg den rigtige størrelse kogeplade til dit køkken

Når du skal vælge din nye kogeplade, bør du være opmærksom på, hvordan den passer ind i dit køkken, og hvordan dine madlavningsvaner er. Læs mere her.

Hos Ztove har vi efterhånden solgt mange kogeplader og vil altid gerne hjælpe med at finde den helt rigtige løsning til dig. Når vores kunder skal skifte kogeplade står de oftest i følgende situationer:

  • Køkkenrenovering i nuværende hus/lejlighed
  • Nyt køkken i nyt hus/lejlighed
  • Deres kogeplade er i stykker
  • De har lyst til at få Ztoves induktionskogeplade med temperaturstyring i stedet for gas, glaskeramisk eller almindelig induktion

Afhængigt af din situation er der nogle forskellige ting, du bør have styr på inden du går i gang. Med det sagt, så tager det ofte ikke meget længere tid at skifte en kogeplade, end det gør at hænge en ny lampe op, når du har fundet din næste kogeplade.

Hvad skal du have styr på, når du skal have ny kogeplade?

Uanset hvilken kogeplade du skal have, så er der nogle grundlæggende ting, du bør vide. Når du ved disse ting, så vil du have meget nemmere ved at tage det rigtige valg.

Hvilken størrelse kogeplade vil du have?

  • Hvis du har et mindre køkken og stadig gerne vil have noget bordplads at arbejde med, så overvej en Ztove 60 cm kogeplade. Det er en helt klassisk størrelse, som de fleste kender fra et komfur.
  • Hvis du har et større køkken så anbefaler vi en Ztove 80 cm kogeplade. Den tager ikke for meget plads, men giver stadig mulighed for at have større gryder og pander på samtidigt. På den måde får du noget luft og ro, når du tilbereder maden.
  • Hvis du har et større køkken eller kogeø og gerne vil undgå en emhætte foroven, anbefaler vi en Ztove 80 cm kogeplade med emhætte. Den vil optage en skuffe under kogepladen, men den giver en hel del plads foroven, hvor du kan have et overskab eller slet ingenting.

Skal kogepladen planlimes eller skal den nedfældes?

  • Hvis du gerne vil have en planlimet kogeplade, så sørg for, at du køber en, der har lige kanter. En planlimet kogeplade, er en kogeplade, som bliver installeret, så den flugter med bordpladen. Alle Ztove kogeplader har lige kanter. Her skal du have en præcis udskæring af din bordplade og din kogeplade skal fuges.
  • Hvis du gerne vil have en nedfældet kogeplade så den ligger oven på bordet, så er det lidt nemmere, da der ikke skal skæres de samme meget præcise mål, som der skal ved planlimning. At få nedfældet sin kogeplade, er klart det mest normale og det nemmeste.

Installering/montering af din nye kogeplade

Vi anbefaler altid at bruge en faglært til at få installeret din nye kogeplade. Hos Ztove kan du vælge at tilkøbe montering til 500 kr. Når du tilkøber montering fra Ztove vil montøren slutte den til strøm og tjekke efter, om den virker.

Ikke alle køkkener er ens, så her vil vi gå igennem de specifikke ting, du skal være opmærksom på, hvis du står i en af de ovennævnte scenarier:

Ny kogeplade i dit nye køkken

Når du er i gang med at renovere dit køkken eller bygge nyt, så har du næsten alle muligheder afhængigt af, hvor stort dit køkken er. Overvej her hvor meget bordplads du har brug for til de daglige gøremål.

Find de rigtige hulmål til udskæringen af din bordplade

  • De rigtige hulmål til en planlimet kogeplade er vigtige, hvis du gerne vil have et flot finish i dit nye køkken. Her skal du tage højde for bl.a. glaspladens tykkelse og runding i kanterne. Derudover skal kogepladen ligge plant med toppen
  • De rigtige hulmål til en nedfældet kogeplade er lidt nemmere, da du kun skal tage højde for de mål, som “madkassen” under glaspladen har. Det er derfor en meget mere simpel udskæring.

Hvis du får din køkkenleverandør til at skære i din bordplade, skal du blot sende dem installationsvejledningen, og så bør de kunne klare resten.

Installationsvejledning og hulmål til Ztove kogeplader finder du her:

Ztove 60 cm kogeplade
Ztove 80 cm kogeplade
Ztove 80 cm kogeplade med emhætte

Du er også altid velkommen til at henvise dem til os via [email protected] eller på +45 78 707 707, hvis din næste kogeplade er en Ztove kogeplade.

Din kogeplade er i stykker eller du har lyst til at skifte

Når du skal have en ny kogeplade i et køkken, der allerede er etableret, så er der lidt flere ting, du skal være opmærksom på, end hvis du laver nyt køkken.

Mål dit nuværende hul i din bordplade

Dette bør altid være første skridt i at finde en ny kogeplade, der passer til dit køkken. Dette kan du ofte gøre ved at løfte kogepladen op nedefra medmindre din nuværende kogeplade er planlimet.

  • Hvis din nuværende kogeplade er planlimet og fuget, så kan du nøjes med at måle selve hullets bredde og dybde og glaspladens bredde og dybde. Der vil sjældent være tilfælde, hvor “madkassen” under ikke passer i hullet. Sammenlign herefter med den kogeplade, du godt kunne tænke dig.
  • Hvis din nuværende kogeplade er nedfældet, så kan du i de fleste tilfælde vippe den op ved at stikke hånden ind gennem skuffen. Hvis der er en ovn under din kogeplade, så find noget fladt og stik under glaspladen og løsn den forsigtigt fra bordpladen ved at vippe den op. Pas på, at du ikke beskadiger din bordplade eller kogepladen. Brug hellere lidt længere tid.Mål hullet, når du har vippet den op.

Hvis du ikke kan ovenstående, så kan du måske finde kogepladens modelnummer ved at foretage en billedsøgning på Google eller se det på din kvittering, fra da du købte den. Hvis du skriver til os på [email protected], så vil vi gerne hjælpe dig med at finde de rigtige mål.

Hvis du har en kogeplade med indbygget emhætte, er det også værd at finde ud af, hvor høj din nuværende løsning er i forhold til den løsning, du gerne vil implementere. Altså hvor langt stikker motoren ned i dit underskab.

Hvis du vil have en større kogeplade

Hvis du har en 60 cm kogeplade i dag og gerne vil skifte til en 80 cm kogeplade, så skal du følge ovenstående og finde dine nuværende hulmål og finde ud af, hvilke nye hulmål du skal have.

Find ud af, hvilken type bordplade du har. Typen af din bordplade vil bestemme prisen for at skulle skære hullet til eller større.

  • Hvis du har en træ- eller laminat bordplade, vil du måske selv kunne skære i pladen eller finde en tømrer/snedker.
  • Hvis du har en bordplade i sten kan vi hjælpe med at finde en samarbejdspartner, der vil give dig et tilbud på tilpasningen. Det koster som regel et sted mellem 2500 og 6000 kr. afhængigt af stentype. Vores samarbejdspartner tilpasser ikke til planlimede kogeplader.

Find den rigtige kogeplade til dine behov

Størrelsen på din kogeplade kan være afgørende for, om det er rart at stå og lave mad i dit køkken. Her snakker vi både bordplads, men tag også stilling til størrelsen af zoner (kogefelter) og placeringen af dem.

Når du køber en Ztove kogeplade får du en 24 cm pande og en 3L kasserolle med i købet, som har indbyggede temperatursensorer i bunden, så du kan sætte temperaturen og opleve roen og kontrollen i køkkenet.

Vælg den rigtige Ztove kogeplade til dit køkken

Hos Ztove har vi 3 forskellige kogeplader:

60 cm – 4 zoner
80 cm – 4 zoner
80 cm m. emhætte – 4 zoner

Ztove 60 cm

 

Ztove kogepladen på 60 cm med Ztove pander og gryder på.

Ztove 60 cm er en kompakt kogeplade, der er til dig, der enten ikke har det største køkken, eller til dig, som ikke nødvendigvis laver meget mad på én gang og derfor ikke har behov for flere cm at lege med.

Zonestørrelser- og placering

De fire zoner er strategisk placeret med de to mindre og de to større zoner forskudt af hinanden. På den måde får du den optimale udnyttelse af pladsen, så du også kan store portioner mad af gangen.

Øverst venstre: 160 mm
Nederst venstre: 200 mm

Øverst højre: 200 mm
Nederst højre: 160 mm

Hulmål:

Hulmålene i Ztove 60 cm er standard-mål. Herunder vil du finde intervaller, som betyder at dine hulmål må variere mellem det angivne.

Glasplade (B*D*H): 590 * 520 * 4 mm
Hulmål (B*D*H): 560 – 570 * 490 – 500 * 49 mm

Læs mere om Ztove 60 lige her

Ztove 80 cm

 

Ztove 80 cm er en bred kogeplade, der er til dig, der har lidt mere plads i dit køkken, eller til dig, som godt kan lide at have lidt plads at brede sig ud på, når du laver mad.

Zonestørrelser- og placering

De fire zoner er store zoner alle sammen og placeret i en bue-form, så du får det optimale ud af pladsen. Her kan du have 4 store gryder og pander i gang på samme tid uden problemer.

Øverst venstre: 200 mm
Nederst venstre: 200 mm

Øverst højre: 200 mm
Nederst højre: 200 mm

Hulmål

Hulmålene i Ztove 80 cm er standard-mål. Herunder vil du finde intervaller, som betyder at dine hulmål må variere mellem det angivne.

Glasplade (B*D*H): 800 * 520 * 4 mm
Hulmål (B*D*H): 750 – 760 * 490 – 500 * 49 mm

Læs mere om Ztove 80 lige her

Ztove 80 cm m. indbygget emhætte

 

ztove 80 cm kogeplade med indbygget emhætte

Ztove 80 cm m. emhætte er vores nyeste model og er meget populær. Den her kogeplade er til dig, der gerne vil undgå en loftmonteret emhætte og frigøre mere plads i køkkenet. Ztoves indbyggede emhætte er meget energieffektiv (Energiklasse: A++). Motoren er stille på trods af dens høje ydeevne med en sugekapacitet på 700 m³/t.

Zonestørrelser- og placering

De fire zoner er store zoner alle sammen og placeret i en firkant, så der er plads til emhætten i midten.

Øverst venstre: 200 mm
Nederst venstre: 200 mm

Øverst højre: 200 mm
Nederst højre: 200 mm

Hulmål

Hulmålene i Ztove 80 cm m. emhætte er standard-mål. Herunder vil du finde intervaller, som betyder at dine hulmål må variere mellem det angivne.

Glasplade (B*D*H): 800 * 520 * 4 mm
Hulmål (B*D*H): 750 – 760 * 490 – 500 * 254 mm

Læs mere om Ztove 80 med emhætte lige her