Åben kort

Find nærmeste butik

Mac and Cheese

4
00:25

Mac and cheese, eller pasta med ostesauce, er en amerikansk klassiker. Populær både hos børn og voksne, hvilket giver god mening da den primært består af pasta og ost – og hvem elsker ikke det?

Det er en lidt tung ret, så server den gerne med grøntsager til, fx pocheret broccoli, gulerødder eller blomkål. Du kan også stege et kyllingebryst og servere til, eller hvad med lidt bacon?

Ingredienser

Pasta

1.5 l Vand

1 spsk. Salt

250 g Pasta

Ostesauce

250 g Ost fx Danbo

50 g Smør

30 g Mel

4.5 dl Sødmælk

1 spsk. Sennep

Salt efter behov

Peber efter behov

Opskriftstrin

1
Kog pasta

Kog pastaen ved at følge fremgangsmåden i den tilknyttede opskrift. Dermed kan du nemt koge pastaen, uden at den koger over. Kog pastaen til den stadig har lidt bid, dette vil afhænge af din valgte pasta. Læs på pakken for kogetiden. Lav ostesaucen imens pastaen koger.

2
Lav ostesauce

Start med at rive osten, så den er klar, når du skal bruge den. Til denne opskrift er det bedst at bruge ost du selv river, så undgå poserne med færdigrevet ost. Kom smør i en gryde og smelt det ved 135 ºC. Når smørret er bruset af, så tilsæt melet imens der piskes roligt. Lad det varme igennem i ca. 3 minutter under rolig omrøring, dette er for at undgå en melet smag i sovsen.Hæld mælken i lidt ad gangen imens der piskes. Hvis du tilsætter alt mælk på en gang, er det meget svært at undgå klumper. Pisk indtil alt mælken er tilsat og sovsen er cremet og ensartet. Skru ned på 103 ºC.Tilsæt den revne ost og lad den smelte ind i sovsen under omrøring. Tilsæt sennep og smag til med salt og peber.

3
Rør pasta og ostesauce sammen

Dræn din pasta og kom den over i ostesaucen. Rør det sammen indtil pastaen er helt dækket af saucen.Server. Sovsen vil tykne som den køler af, efter 3-4 minutter vil den sætte sig lidt og blive tykkere og endnu mere cremet end da den lige kom af komfuret. Så afhængigt af hvad du foretrækker, kan du servere pastaen straks eller lige vente et par minutter.

Noter

Hvis du ikke har to gryder, kan du lave ostesaucen i stegepanden. Du skal bare være lidt mere forsigtig, når du rører osten i, så du ikke spilder. Rør ostesaucen og pastaen sammen i gryden.

Hvis du har rester af pastaen der skal genvarmes, så kom lidt ekstra vand ved indtil saucen har den ønskede tykkelse.