Recirkulation vs aftræk
Ztoves kogeplade kan bruges både til recirkulation og aftræk.
Når du installerer din kogeplade med emhætte, bliver luft og mados suget ned gennem kogepladen. Luften skal enten sendes hele vejen ud ad huset (aftræk) eller filtreres og sendes tilbage i køkkenet (recirkulation).
Luften bliver transporteret via et kanalsystem. Du skal blot sørge for at købe de rigtige kanaler og det rette tilbehør. Du kan købe kanaler på ztove.dk, men vores kogeplade har standardstørrelser, så du kan også benytte andre kanal-brands fra diverse køkkenleverandører.
Find alle kanaltyper til både aftræk og recirkulation her.
Fordele og ulemper ved aftræk
Når du vælger aftræk, forbinder du kogepladen med kanaler, som fører luft og mados hele vejen ud i det fri.

Luften bliver ført til en ventil, som sidder på muren. Den forhindrer luft udefra i at komme ind i køkkenet. Den kan se ud som denne:

Fordele ved aftræk
Når du sender al luft og mados ud i det fri, behøver du ikke at filtrere luften først. Derfor kan du spare kulfiltre, som du skal bruge, hvis du installerer kogepladen med recirkulation.
Al luften inkl. vanddamp bliver ledt udenfor, så der ikke cirkulerer luft i skabet eller ved dine fødder.
Ulemper ved aftræk
Det er ikke alle køkkener, hvor det er lige nemt at installere aftræk. Har du eksempelvis en køkkenø, kan det kræve, at kanalerne føres hele vejen under gulvet, og det skal tænkes ind, før du bygger huset.
Recirkulation med kanaler
Når du vælger recirkulation, forbinder du kogepladen med rør, som føres ud gennem soklen i dit skab. Luften, der er fyldt med mad- og stegeos, bliver filtreret gennem et aktivt kulfilter, som sidder i soklen. Det ser sådan ud:

For at rense luften for mados og lugt skal du bruge aktive kulfiltre. De holder i 1–2 år og kan købes her.
Se alle kanaler og tilbehør til recirkulation her:
Fordele ved recirkulation
Recirkulation er nemt at installere, kræver færre rør og mindre plads. Det er en god løsning, hvis du har langt til en ydervæg – f.eks. ved en kogeø.
Ulemper ved recirkulation
Du skal købe aktive kulfiltre, som skal udskiftes hver 1–2 år. Det er ikke nødvendigt ved aftræk.
Recirkulation uden brug af kanaler
Ztove 80 med emhætte leveres med et standard kulfilter, som kan monteres direkte på enden af kogepladen.
Kulfiltre fjerner mados og lugt, men ikke vanddamp. Derfor kan der opstå kondens i skabe, hvis dampen ikke bliver ledt væk. Det gælder for alle typer kogeplader – ikke kun Ztove.
Med Ztoves medfølgende kulfilter har du mulighed for at udvide løsningen og føre dampen ned i soklen eller bagvæggen, hvis dit køkken tillader det.
Kulfilteret skal udskiftes hvert 2. år, men kan vaskes og regenereres flere gange, før det skal udskiftes. Vi anbefaler, at du regenererer det hver 2. måned ved at rengøre det i hånden eller i opvaskemaskinen, og herefter tørrer det i ovnen.
Selve kulfiltermodulet og det første kulfilter følger gratis med din nye Ztove kogeplade.
Ztoves anbefaling
Den bedste løsning er aftræk. Du slipper for kulfiltre, og både mados, lugt og vanddamp bliver ledt helt ud af køkkenet. Hvis dit køkken giver mulighed for aftræk, bør du vælge det.
Det næstbedste alternativ er Ztoves recirkulationsløsning med udblæsning i soklen.
Hvis ingen af delene er mulige, er det medfølgende kulfilter stadig en fin løsning – så længe du er opmærksom på den kondens, der kan opstå i den filtrerede luft.