Ztove Gryder og Pander

Ztove gryder og pander har indbyggede temperatursensorer, og kan måle temperaturen ± 1 ºC.

Ztove Kasserolle – 1,5 L
kr.1.295,00
Læs mere
Ztove Kasserolle – 3L
kr.1.395,00
Læs mere
Ztove Gryde – 5 L
kr.1.495,00
Læs mere
Ztove Stegepande – 24 cm
kr.1.395,00
Læs mere
Ztove Stegepande – 28 cm
kr.1.495,00
Læs mere
Ztove Rustfri Stålpande – 28 cm
kr.1.495,00
Læs mere

FAQ

Om Ztove Gryder og Pander

Spørgsmål og svar om gryder og panderne fra Ztove

Kan jeg bruge Ztove gryder og pander på en normal kogeplade?

Ztoves gryder og pander virker på alle induktionskogeplader. Har du ikke en Ztove kogeplade, vil det ikke være muligt at kontrollere temperaturen gennem appen, men blot se den.

Kan Ztoves gryder og pander gå i køleskabet/fryseren?

Ja. Vores gryder og pander kan tåle både køleskab og fryser.

Kan Ztoves gryder og pander gå i opvaskemaskinen?

Vores gryder og pander kan desværre ikke gå i opvaskemaskinen, da der er en lille risiko for at det ødelægger batteriet og elektronikken.

Kan Ztoves gryder og pander gå i ovnen?

Vores gryder og pander kan ikke gå i ovnen, da elektronikken i håndtaget ikke kan holde til meget høje temperaturer.

Hvor længe holder non-stick på panderne?

Ztoves non-stick pander holder i længere tid end normale non-stick pander.

Non-stick belægning har et ry for nemt at gå i stykker. Det skyldes ofte overophedning af panderne. Hvis din non-stick pande bliver over 260 °C risikerer du at ødelægge belægningen og i værste fald at frigive uønskede fluorstoffer til din mad.

Med Ztove systemet har vi fastsat en max temperatur på 250 °C. Overophedning er derfor ikke et problem, så længe du bruger kogegrejet på en Ztove kogeplade. Resultatet er, at vores pander holder i markant længere tid.

Kan Ztove erstatte min sous vide?

Ja. Du kan lave sous vide med vakuum og plastik helt som du kender det fra din maskine. Du kan også lave det uden plastik – dog vil dette teknisk set betegnes som en sprængning. Vi har testet begge dele og det fungerer rigtig godt. Du kan finde opskrifter og inspiration til begge metoder i appen.

Kan Ztove erstatte en frituregryde?

Ja. Du kan holde olien på den ønskede temperatur, så du ikke brænder noget på og heller ikke får “bløde” resultater.

Ztove yder derudover også en højere effekt end den gennemsnitlige frituregryde. Dermed holder Ztove faktisk temperaturen bedre når mad sænkes ned i gryden.

I appen kan du finde flere forskellige opskrifter med friturestegning.

Læs mere

De bedste gryder og pander til Indutionskogeplader

Du skal aldrig være nervøs for, om dine nye gryder og pander fra Ztove fungerer hjemme hos dig. De virker nemlig på alle induktionskogeplader. Du kan altså også drage fordel af fx en mere jævn varmefordeling og en teflonbelægning (non-stick), som holder længere, fordi temperaturen ikke kan overstige 250 ºC, hvis du bruger panderne på en Ztove induktionskogeplade.

Så uanset hvilken kogeplade med induktion, du har derhjemme i køkkenet, kan du tage din mad til nye højder. Gryder og pander fra Ztove er selvfølgelig designet til at fungere sammen med Ztove kogeplader, så hvis du har sådan en, får du endnu flere fordele.

Vores gryder og pander taler nemlig sammen, når du laver mad. Den indbyggede temperatursensor kommunikerer trådløst med din Ztove kogeplade og fortæller, præcis hvilken temperatur der er i bunden af panden eller gryden, så intet koger over eller brænder på.

100 dages prøveperiode og to års garanti

Vi er ikke i tvivl om, at du vil elske dine gryder og pander fra Ztove, når du først har haft dem mellem hænderne. Derfor giver vi dig en prøveperiode på 100 dage, hvor du kan prøve dem hjemme i dit eget køkken helt uden risiko. Vi refunderer hele beløbet – uden begrundelse – hvis du ikke er tilfreds, og hvis der ikke er tydelige tegn på misligehold. Læs vores guide til, hvordan du eksempelvis kan vedligeholde din non-stick (teflon) pande.

Det stopper dog ikke ved de 100 dages prøveperiode. Du får også to års garanti fra købstidspunktet. Hvis der opstår fejl eller mangler, kan du vælge enten at få repareret eller ombyttet dine pander og gryder uden beregning.

Der er med andre ord både garanti for et langtidsholdbart produkt og god mad.

Ztoves non-stick-pander holder meget længere end normale non-stick-pander

Teflonbelægning eller non-stick. Kært barn har mange navne, og det gør det meget nemmere at lave mad, uanset hvad du kalder det holdbare materiale. Non-stick-belægninger har ry for at gå nemt i stykker – det skal du dog ikke være nervøs for med gryder og pander fra Ztove.

I langt de fleste tilfælde ødelægges non-stick-belægningen, fordi panden bliver over 260 °C. Hvis belægningen ødelægges, bør du smide panden ud, da du i værste fald risikerer at frigive uønskede fluorstoffer til din mad.

Ødelagt belægning pga. overophedning og fluorstoffer skal du aldrig være nervøs for med Ztove systemet, hvis du passer godt på din pande. Det har nemlig en max temperatur på 250 °C. Så hvis du bruger dine pander på en Ztove kogeplade, bliver overophedning aldrig et problem.

Vores pander holder altså markant længere end normale non-stick-pander, og de går som regel kun i stykker, hvis du bruger metalredskaber eller andre materialer, der kan skrabe teflonbelægningen af.

Hvorfor vælge pander og gryder fra Ztove?

Hvorfor nøjes med mindre end det bedste? Med pander og gryder fra Ztove får du høj kvalitet, innovative teknologier og en teflonbelægning, der kan holde i længere tid. De er designet til at give dig den absolut bedste madlavningsoplevelse og varmefordeling.

Her er et par af de unikke design features og teknologier, der er i pander og gryder fra Ztove:

  • Indbygget temperatursensor i bunden, så temperaturen er konstant
  • Tykke bunde, der giver en mere jævn varmefordeling
  • Tynde sider for optimal koncentrering af varme
  • Indbygget brandsikkerhed (da de ikke kan komme over 250 ºC)
  • Drypfri hældekanter
  • Automatisk dvaletilstand, så batteriet holder i længere tid, når du ikke bruger dem
  • Indbygget lysdiode i håndtaget, der fortæller om pandens eller grydens tilstand

Ovenstående er bare et lille udvalg af de mange fordele, du får med kogegrej fra Ztove. Det bliver nemmere og sjovere at lave nem og lækker mad, uanset om det er til hverdag eller fest.

Vores gryder og pander testes dagligt af både professionelle kokke og anmeldere samt de mange amatørkokke ude i de danske køkkener, som laver mad med gryder og pander fra Ztove. Se vores anmeldelser, og find ud af, hvad de er særligt glade for ved kogegrejet.

Din souschef til hverdag og fest sikrer komplimenter til chefkokken

Vi kender det allesammen. Det har været en lang dag, og vi skal hurtigt bikse noget mad sammen. Med kokkeforklædet og dine gryder og pander fra Ztove går det fra at være en træls opgave til at blive en sand fornøjelse.

Uanset om du skal lave mad på millimetermål og ultra-præcise temperaturer, eller maden skal have lov til at hygge sig i en time eller to, bliver det sjovere med Ztove. Med temperaturstyring kan du lære meget om de råvarer, du tilbereder. Når du kender temperaturen i bunden af dine gryder og pander, kan du udforske de bedste tilberedningstider og begynde at lege med smag og tekstur i din mad.

Når der skal være fest og farver, er det ikke sikkert, du kan stå og holde øje med gryder og pander på kogepladen. Der skal hygges med gæsterne, hældes op i vinglas og mingles, så alle har det godt. Du kan sagtens lade gryder og pander klare sig selv – når temperaturen ikke stikker af, kan du blot holde øje med tiden via Ztove appen.

Produkter af danske kokke og ingeniører – Indbygget temperatursensor og mere jævn varmefordeling

Den indbyggede temperatursensor og tykke bund er alt andet end en gimmick. Sensoren taler kontinuerligt med kogepladen og fortæller, hvor varm gryden eller panden er i bunden. Det betyder, at du sikrer en konstant temperatur, så maden bliver præcis, som du ønsker.

Bundene i dine gryder og pander fra Ztove er tykkere end andre på markedet. Det er helt bevidst. Det giver nemlig en mere jævn varmefordeling på tværs af hele bunden, så maden i midten ikke tilberedes mere, mens det i siderne stort set er råt. Det hele tilberedes på samme temperatur – hver gang og helt automatisk.

Helt konkret er bunden lavet af en 3-lags-sandwichkonstruktion, som består af stål-aluminium-stål. Ligesom de bedste ingredienser giver den bedste sandwich, giver de bedste materialer også de bedste gryder og pander.

Du får 37% bedre varmefordeling sammenlignet med gryder og pander af rent rustfri stål. Det betyder blandt andet, at du kan bruge hele bunden, når du laver mad. Det gør madlavningen nemmere og hurtigere, ligesom resultatet også bliver meget bedre.

Ztoves Gryder og Pander kan både gå i køleskab og fryser

Hvis der er mad tilovers, kan du uden problemer sætte dine gryder og pander direkte i køleskabet, så de er klar til at give mætte maver dagen efter. Du kan altså sagtens lave store portioner, som rækker til flere dage.

Du kan også sætte maden direkte i fryseren uden at tage den ud af din gryde eller pande. Det minimerer opvasken, og de er lige til at tage op og varme, når det er blevet tid til god mad igen.

Erstat din sous vide og frituregryde med vores gryder og pander

Hvis du elsker at lave mad, har du sikkert også meget køkkenudstyr derhjemme. Ztoves gryder og pander kan erstatte flere af dine køkkenmaskiner takket være de innovative teknologier og brugervenlighed.

Du kan fx lave sous vide med Ztove, ligesom du faktisk også kan lave bedre pomfritter med vores pander og gryder, da temperaturen kan holdes på den perfekte temperatur, som hverken giver bløde eller brændte resultater. Friture med Ztove er ikke blot nemt, da du kan fastholde temperaturen, men du kan også tilføre mere effekt end en almindelig frituregryde, du kan købe til husholdning. De fleste frituregryder kan levere op til 2300 watt, men en Ztove gryde kan levere 3000 watt på boost-funktion. Du kan læse meget mere om friturestegning med sprøde resultater lige her.

Fri levering lige til døren

Når du har valgt de gryder og pander til induktion, du gerne vil have, er det blot at bestille og vente på, at de ankommer. Hvis du bestiller inden kl 12.00 på en hverdag, bestræber vi os på at sende allerede samme dag..

Vi sender med GLS, og du kan forvente en leveringstid på 1-2 hverdage. Det gælder også, hvis du bestiller vores tilbehør. Der er selvfølgelig fri fragt og returnering.