Hvad er induktion?

Har du en induktionskogeplade i dit køkken, eller overvejer du at skifte til induktion? Læs om induktion, hvordan induktion virker, hvilke fordele der er ved induktion og find ud af hvilke gryder og pander, der passer til.

Hvordan virker induktion?

Forskellen på induktion og andre varmekilder er, at der er en spole under glasset på kogepladen, som sender en elektrisk strøm. Den strøm der går gennem spolen, skaber et magnetfelt i spolen.

På en induktionskogeplade er det kun gryden eller panden, der bliver varm, når kogegrejet er placeret på en af kogezonerne. Selve kogepladen bliver kun svagt opvarmet. Derfor udnyttes og fordeles varmen bedre i kogegrejet. Det giver mindre varmetab sammenlignet med andre typer kogeplader.

Hvilke gryder og pander kan bruges til induktion?

Du skal bruge magnetiske gryder og pander til induktion. Der findes mange gryder og pander, som er magnetiske eller som har en magnetisk bund. Du kan som regel teste om dine gryder og pander kan anvendes til induktion, ved at se om en magnet klæber sig fast til ydersiden af kogegrejets bund.

Kogegrej fra Ztove kan både bruges på almindelige induktionsplader. Hold altid øje med at temperaturen ikke bliver for høj via Ztove appen, når kogegrejet bruges uden en Ztove-kogeplade (der styrer temperaturen automatisk). Kogegrejets levetid forkortes hvis det varmes op over 250°C. Bemærk, at den præcise styring af temperaturen kun opnås med kombinationen af køkkenudstyr fra Ztove, fordi der sidder en integreret sensor i gryder og pander fra Ztove.

Gryder og pander fra Ztove har en 3-lags sandwichbund med et magnetisk lag i midten, derfor er de særdeles velegnet til induktion.

Læs mere om Ztoves intelligente gryder og pander.

Energibesparelse og hurtigere opvarmning med induktion

Induktionsteknologi opvarmer kogegrejet meget hurtigt og er den mest effektive opvarmningsteknologi til madlavning. Når du slukker stopper opvarmningen øjeblikkeligt.

Mange induktionskogeplader har restvarmeindikator. Derfor kan du spare energi ved, at slukke for din kogeplade et par minutter før du er færdig med at lave mad. Så udnytter du kogepladens resterende varme. I vores Ztove app kan du se dit energiforbrug og hvor varm kogegrejet er, selv når du har slukket for kogepladen.

Induktion er kraftfuld og sikker

Du opnår en hurtig og mere præcis varmeregulering ved induktionskogeplader sammenlignet med andre typer kogeplader. En kogeplade fra Ztove kan tilføre op til 3600W til kogegrejet, når boosterfunktionen anvendes, ved at sætte kogepladen til effekttrin "P". Efter højst 10 minutter vender induktionszonerne automatisk tilbage til varmetrin 9.

Induktionskogeplader giver øget sikkerhed, eftersom kogepladen kun varmer, når der er placeret kogegrej på kogezonerne. Kogegrejet opvarmes direkte af induktions-feltet og derfor bliver glaspladen svagt varm. Derfor er rengøring utroligt let, for spilder man mad på kogepladen, brænder maden ikke fast. Du kan nøjes med blot at tørre pladen af med en våd klud.

Læs mere om Ztoves intelligente kogeplader.