Tips til energibesparelse

Tip 1: Restvarme

Du kan spare energi ved at, slukke for din kogeplade et par minutter, før du er færdig med at lave mad. Så udnytter du kogepladens resterende varme.

Tip 2: Detaljeret overblik i appen

I appen kan du holde øje og se hvor varm kogegrejet er, selv når du har slukket for kogepladen. Du kan også følge dit energiforbrug i appen. Kogegrej fra Ztove har en 3-lags sandwich bund med et tykt aluminiumslag, der er god til at holde på varmen.

Tip 3: Brug kogegrej der passer til kogezonen

Brug den størrelse gryde eller pande som har samme størrelse som kogezonen på din kogeplade. Kogegrej der er mindre end kogezonen, vil skabe mere spildvarme og bruge mere energi end nødvendigt til at opvarme kogegrejet.

Tip 4: Brug et låg

Når du tilbereder mad, f.eks. koger grøntsager, kartofler, pasta eller ris, bør du altid have låg på dine gryder og pander. For hvorfor koge kartofler ved fuld varme, når de i virkeligheden koger fint ved 103 grader. Kartofler bliver faktisk allerbedst med et kort opkog og derefter færdigtilberedning ved 95 grader.

Brug også så lidt vand som muligt, for at kogepladen skal bruge mindre energi på at bringe det i kog. Med låg på stegepanden bliver maden hurtigere tilberedt, og du slipper for stegefedt på kogepladen, ved at have låg på stegepanden mens du laver mad. Tilbereder du mad uden låg, kan det medvirke til et øget energiforbrug.

Tip 5: Automatisk regulering af effekten

Trinene på en kogeplade fra Ztove indikerer ikke, hvor lav eller høj varme kogepladen får, når du indstiller på den. Derimod bruges trinene til, at indstille hvor meget effekt kogepladen giver til kogegrejet, for at nå den temperatur, som du har valgt i appen. Herefter skruer kogepladen automatisk ned for effekten, så den bruger lige nok til at holde en jævn temperatur.