Hjemmelavede donuts med Ztove

Hjemmelavede donuts

Donuts eller doughnuts bliver kogt i fritureolie på samme måde som klejner. Det kan være en smule besværligt, da det kræver præcis temperaturstyring, for at undgå at de brænder på.

I opskriften indstilles komfuret til 190° i appen og kagerne koges i 1 til 1,5 minut på hver side, indtil de har en gyldenbrun farve. Bagefter kan de pyntes med glasur, krymmel, smeltet chokolade, blød karamel eller hvad du synes.

Du kan også sagtens lade være med at udstikke huller i midten. Så får de en form der minder om Berliner Pfannkuchen. De er nemme at sprøjte fyld i.

Ingrediensliste

Til 8 personer

Dejen

40 gram smør

120 gram sødmælk

7 gram gær

1 æg

45 gram sukker

240 gram hvedemel

1/4 stk kardemomme

Glasur / pynt

200 gram flormelis

75 gram smør (smeltet)

3 spsk sødmælk

1 tsk sukker

Evt. krymmel

Fremgangsmåde


  1. De våde ingredienser
    Smelt smørret ved 70°. Kom smør, mælk, sukker og æg i en skål.

  2. De tørre ingredienser
    Bland kardemomme og mel i skålen med de våde ingredienser. 

  3. Æltning
    Ælt dejen på bordet med stræk og fold teknikken. Altså stræk dejen og fold den så ind over sig selv. Det er fint bare at ælte dejen sådan, indtil dejen er nogenlunde ensartet. Kagedej behøver ikke blive æltet længe.

  4. Hævning
    Lad dejen hæve tildækket i 1 time i skålen. Eller til dobbeltstørrelse i panden med låg på ved 40° i 30-45 minutter.

  5. Formning
    Kom lidt olie på bordet, så dejen klistrer mindre. Rul dejen ud til 1 cm tykkelse. Udstik i 10cm cirkler. Udstik herefter huller i midten. Lad dem hæve i 30 minutter før de koges. Du kan sagtens lade være med at udstikke huller i midten. Så får de en form der minder mere om en klassisk Berliner Pfannkuchen. Og de er nemme at sprøjte fyld i.

  6. Kogning/friturestegning
    Kom olie nok i panden til dejringene kan flyde. Varm olien på til 190°C. Vent 5 minutter til olien er gennemvarm. Kog kagerne i 1-1,5 minut på hver side. Indtil de er så gyldne som du foretrækker. Læg dem på en rist og lad evt. overskydende olie dryppe af.

  7. Glasur og toppings
    Smelt smørret ved 70°. Bland alle ingredienser og rør alle klumper ud. Dyp dine donuts i glasuren.

Se hvordan du laver hjemmelavede donuts med Ztove