Hasselnøddepraliné
Hjemmelavet
Praliné bliver brugt som fyld i chokolade, eller som ekstra smagsgiver i kager og is. Max bruger den oftest til at lave hjemmelavet nutella.
Max deler sin opskrift på praliné af hasselnødder, som laves ved 200ºC på Ztove. Man kan let skifte hasselnødderne ud med andre slags nødder. F.eks. pekan, mandel, pistacie eller cashewnødder.

Ingrediensliste
Til 8 pers.
– 25g vand
– 80g sukker
– 120g hasselnød
Fremgangsmåde
Karameliser nødderne
Sæt temperaturen til 200°C. Kom alle ingredienser i gryden. Rør rundt. Fortsæt til alle nødderne og sukkeret er godt gyldne.
Blend nødderne
Når nødderne er kølet af til tæt på stuetemperatur, så kom dem i blenderen og blend dem indtil du får en flydende masse.
Noter
Der sker det at nødderne bliver hakket så meget i stykker at olien udskiller sig fra dem. På det tidspunkt bliver de flydende. Så bare blend løs. Først bliver det til pulver, så en tyk pasta, og til sidst en helt flydende creme. Hvis du ønsker en mørkere og lidt mere bitter smag, så sæt temperaturen til 210°C i stedet for 200°C. Så skal man bare holde ekstra godt øje, da det godt kan finde på at ryge en smule.
God fornøjelse, og velbekomme.