Hjemmelavede donuts
Med hjemmelavet glasur/pynt
Hjemmelavede donuts eller doughnuts bliver kogt i fritureolie på samme måde som klejner. Det kan være en smule besværligt, da det kræver præcis temperaturstyring, for at undgå at de brænder på.
I opskriften indstilles komfuret til 190° i appen og kagerne koges i 1 til 1,5 minut på hver side, indtil de har en gyldenbrun farve. Bagefter kan de pyntes med glasur, krymmel, smeltet chokolade, blød karamel eller hvad du synes.
Du kan også sagtens lade være med at udstikke huller i midten. Så får de en form der minder om Berliner Pfannkuchen. De er nemme at sprøjte fyld i.
Ingrediensliste
Til 8 pers.
Dejen
– 40g smør
– 120g sødmælk
– 7g gær
– 1 æg
– 45g sukker
– 240g hvedemel
– 1/4 tsk. kardemomme
Glasur/Pynt
– 200g flormelis
– 75g smør (smeltet)
– 3 spsk. sødmælk
– 1 tsk. sukker
– Evt. krymmel
Fremgangsmåde
De våde ingredienser
Smelt smørret ved 70°. Kom smør, mælk, sukker og æg i en skål.
De tørre ingredienser
Bland kardemomme og mel i skålen med de våde ingredienser
Æltning
Ælt dejen på bordet med stræk og fold teknikken. Altså stræk dejen og fold den så ind over sig selv. Det er fint bare at ælte dejen sådan, indtil dejen er nogenlunde ensartet. Kagedej behøver ikke blive æltet længe.
Hævning
Lad dejen hæve tildækket i 1 time i skålen. Eller til dobbeltstørrelse i panden med låg på ved 40° i 30-45 minutter.
Formning
Kom lidt olie på bordet, så dejen klistrer mindre. Rul dejen ud til 1 cm tykkelse. Udstik i 10cm cirkler. Udstik herefter huller i midten. Lad dem hæve i 30 minutter før de koges. Du kan sagtens lade være med at udstikke huller i midten. Så får de en form der minder mere om en klassisk Berliner Pfannkuchen. Og de er nemme at sprøjte fyld i.
Kogning/friturestegning
Kom olie nok i panden til dejringene kan flyde. Varm olien på til 190°C. Vent 5 minutter til olien er gennemvarm. Kog kagerne i 1-1,5 minut på hver side. Indtil de er så gyldne som du foretrækker. Læg dem på en rist og lad evt. overskydende olie dryppe af.
Glasur og toppings
Smelt smørret ved 70°. Bland alle ingredienser og rør alle klumper ud. Dyp dine donuts i glasuren.
God fornøjelse, og velbekomme